Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Til sangmesteren, efter Mutlabbén; en salme av David. Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte, jeg vil forkynne alle dine undergjerninger.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Jeg vil glede og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge ditt navn, du Høieste,
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
fordi mine fiender viker tilbake, faller og omkommer for ditt åsyn.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For du har hjulpet mig til rett og dom, du har satt dig på tronen som rettferdig dommer.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Du har truet hedningene, tilintetgjort den ugudelige; deres navn har du utslettet evindelig og alltid.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Fiendenes boliger er helt ødelagt for all tid, og byene har du omstyrtet, deres minne er tilintetgjort.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
Og Herren troner til evig tid, han har reist sin trone til dom,
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
og han dømmer jorderike med rettferdighet, han avsier dom over folkene med rettvishet.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Og Herren er en borg for den undertrykte, en borg i nødens tider.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Og de som kjenner ditt navn, stoler på dig; for du har ikke forlatt dem som søker dig, Herre!
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Lovsyng Herren, som bor på Sion, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For han som hevner blod, kommer de elendige i hu, han glemmer ikke deres skrik.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Vær mig nådig, Herre! Se det jeg må lide av dem som hater mig, du som løfter mig op fra dødens porter,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
forat jeg skal forkynne all din pris, i Sions datters porter fryde mig i din frelse.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Hedningene er sunket i den grav de gravde; deres fot er fanget i det garn de skjulte.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Herren er blitt kjent, han har holdt dom; han fanger den ugudelige i hans egne henders gjerning. (Higgajon, Sela)
De ugudelige skal fare ned til dødsriket, alle hedninger, som glemmer Gud. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For ikke skal den fattige glemmes for all tid; de saktmodiges håp skal ikke gå til grunne for evig.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Reis dig, Herre! La ikke mennesker få makt, la hedningene bli dømt for ditt åsyn!
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
La frykt komme over dem, Herre! La hedningene kjenne at de er mennesker! (Sela)
