Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
in finem pro occultis filii psalmus David confitebor tibi Domine in toto corde meo narrabo omnia mirabilia tua
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
laetabor et exultabo in te psallam nomini tuo Altissime
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
in convertendo inimicum meum retrorsum infirmabuntur et peribunt a facie tua
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
quoniam fecisti iudicium meum et causam meam sedisti super thronum qui iudicas iustitiam
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
increpasti gentes et periit impius nomen eorum delisti in aeternum et in saeculum saeculi
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
inimici defecerunt frameae in finem et civitates destruxisti periit memoria eorum cum sonitu
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
et Dominus in aeternum permanet paravit in iudicio thronum suum
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
et ipse iudicabit orbem terrae in aequitate iudicabit populos in iustitia
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
et factus est Dominus refugium pauperi adiutor in oportunitatibus in tribulatione
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
et sperent in te qui noverunt nomen tuum quoniam non dereliquisti quaerentes te Domine
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
psallite Domino qui habitat in Sion adnuntiate inter gentes studia eius
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
quoniam requirens sanguinem eorum recordatus est non est oblitus clamorem pauperum
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
miserere mei Domine vide humilitatem meam de inimicis meis
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
qui exaltas me de portis mortis ut adnuntiem omnes laudationes tuas in portis filiae Sion
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
exultabo in salutari tuo infixae sunt gentes in interitu quem fecerunt in laqueo isto quem absconderunt conprehensus est pes eorum
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
cognoscitur Dominus iudicia faciens in operibus manuum suarum conprehensus est peccator canticum diapsalmatis
convertantur peccatores in infernum omnes gentes quae obliviscuntur Deum (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
quoniam non in finem oblivio erit pauperis patientia pauperum non peribit in finem
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
exsurge Domine non confortetur homo iudicentur gentes in conspectu tuo
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
constitue Domine legislatorem super eos sciant gentes quoniam homines sunt diapsalma
