Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
To the Overseer, 'On the Death of Labben.' — A Psalm of David. I confess, O Jehovah, with all my heart, I recount all Thy wonders,
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I rejoice and exult in Thee, I praise Thy Name, O Most High.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
In mine enemies turning backward, they stumble and perish from Thy face.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For Thou hast done my judgment and my right. Thou hast sat on a throne, A judge of righteousness.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked nations, Thou hast destroyed the wicked, Their name Thou hast blotted out to the age and for ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O thou Enemy, Finished have been destructions for ever, As to cities thou hast plucked up, Perished hath their memorial with them.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
And Jehovah to the age abideth, He is preparing for judgment His throne.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And He judgeth the world in righteousness, He judgeth the peoples in uprightness.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
And Jehovah is a tower for the bruised, A tower for times of adversity.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
They trust in Thee who do know Thy name, For Thou hast not forsaken Those seeking Thee, O Jehovah.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing ye praise to Jehovah, inhabiting Zion, Declare ye among the peoples His acts,
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For He who is seeking for blood Them hath remembered, He hath not forgotten the cry of the afflicted.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Favour me, O Jehovah, See mine affliction by those hating me, Thou who liftest me up from the gates of death,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
So that I recount all Thy praise, In the gates of the daughter of Zion. I rejoice on Thy salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Sunk have nations in a pit they made, In a net that they hid hath their foot been captured.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Jehovah hath been known, Judgment He hath done, By a work of his hands Hath the wicked been snared. (Meditation, Selah)
The wicked do turn back to Sheol, All nations forgetting God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For not for ever is the needy forgotten, The hope of the humble lost to the age.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Rise, O Jehovah, let not man be strong, Let nations be judged before Thy face.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Appoint, O Jehovah, a director to them, Let nations know they [are] men! (Selah)
