Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
To the chief Musician upon Muthlabben, A Psalm of David. I will praise thee, O LORD, with my whole heart; I will show forth all thy marvellous works.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and rejoice in thee: I will sing praise to thy name, O thou most High.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When my enemies are turned back, they shall fall and perish at thy presence.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou hast maintained my right and my cause; thou satest on the throne judging right.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked the heathen, thou hast destroyed the wicked, thou hast put out their name for ever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O thou enemy, destructions are come to a perpetual end: and thou hast destroyed cities; their memorial hath perished with them.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the LORD shall endure for ever: he hath prepared his throne for judgment.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And he shall judge the world in righteousness, he shall minister judgment to the people in uprightness.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The LORD also will be a refuge for the oppressed, a refuge in times of trouble.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And they that know thy name will put their trust in thee: for thou, LORD, hast not forsaken them that seek thee.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the LORD, who dwelleth in Zion: declare among the people his doings.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
When he maketh inquisition for blood, he remembereth them: he forgetteth not the cry of the humble.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Have mercy upon me, O LORD; consider my trouble which I suffer from them that hate me, thou that liftest me up from the gates of death:
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
That I may show forth all thy praise in the gates of the daughter of Zion: I will rejoice in thy salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The heathen are sunk down in the pit that they made: in the net which they hid is their own foot taken.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The LORD is known by the judgment which he executeth: the wicked is snared in the work of his own hands. (Higgaion, Selah)
The wicked shall be turned into hell, and all the nations that forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the needy shall not always be forgotten: the expectation of the poor shall not perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O LORD; let not man prevail: let the heathen be judged in thy sight.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Put them in fear, O LORD: that the nations may know themselves to be but men. (Selah)
