Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
For the Chief Musician; set to Muthlabben. A Psalm of David. I will give thanks unto the LORD with my whole heart; I will shew forth all thy marvelous works.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and exult in thee: I will sing praise to thy name, O thou Most High.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When mine enemies turn back, they stumble and perish at thy presence.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou hast maintained my right and my cause; thou satest in the throne judging righteously.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked the nations, thou hast destroyed the wicked, thou hast blotted out their name for ever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
The enemy are come to an end, they are desolate for ever; and the cities which thou hast overthrown, their very memorial is perished.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the LORD sitteth [as king] for ever: he hath prepared his throne for judgment.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And he shall judge the world in righteousness, he shall minister judgment to the peoples in uprightness.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The LORD also will be a high tower for the oppressed, a high tower in times of trouble;
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And they that know thy name will put their trust in thee; for thou, LORD, hast not forsaken them that seek thee.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the LORD, which dwelleth in Zion: declare among the people his doings.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For he that maketh inquisition for blood remembereth them: he forgetteth not the cry of the poor.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Have mercy upon me, O LORD; behold my affliction [which I suffer] of them that hate me, thou that liftest me up from the gates of death;
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
That I may shew forth all thy praise: in the gates of the daughter of Zion, I will rejoice in thy salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The nations are sunk down in the pit that they made: in the net which they hid is their own foot taken.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The LORD hath made himself known, he hath executed judgment: the wicked is snared in the work of his own hands. (Higaion, Selah)
The wicked shall return to Sheol, even all the nations that forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the needy shall not alway be forgotten, nor the expectation of the poor perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O LORD; let not man prevail: let the nations be judged in thy sight.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Put them in fear, O LORD: let the nations know themselves to be but men. (Selah)
