Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
“For the leader of the music; to be sung in the manner or with the voice of maidens. To the Benites, or to Ben. A psalm of David.” I will praise thee, O LORD! with my whole heart; I will show forth all thy marvellous works.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and rejoice in thee: I will sing praise to thy name, O thou Most High!
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
All my enemies are turned back; They fall and perish at thy presence.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou dost defend my right and my cause; Thou sittest upon the throne, a righteous judge.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou rebukest the nations; Thou destroyest the wicked; Thou blottest out their name for evermore!
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
The enemy is fallen, —a desolation for ever! Thou, O LORD! hast destroyed their cities; Their memory itself hath perished!
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
The LORD reigneth for ever; He hath prepared his throne for judgment.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
He judgeth the world in righteousness; He administereth judgment to the nations with uprightness.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Yea, the LORD is a refuge for the oppressed; A refuge in times of trouble.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
They who know thy name put their trust in thee; For thou, O LORD! forsakest not them that seek thee!
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the LORD, who reigneth in Zion; Declare his doings among the people!
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
As the avenger of blood, he remembereth the distressed; He forgetteth not their complaint.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
“Have pity upon me, [[said I, ]] O LORD! Look upon my affliction through them that hate me; Lift me up from the gates of death:
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
That I may show forth all thy praise in the gates of the daughter of Zion; That I may rejoice in salvation by thee.”
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The nations have sunk into the pit which they made; In the net, which they hid, is their own foot taken.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Thus it is known that the LORD executeth judgment; The wicked are ensnared in the work of their own hands. [[Stringed instruments. (Pause)
The wicked shall be driven into the underworld; Yea, all the nations that forger God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the poor shall not always be forgotten; The hopes of the afflicted shall not perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O LORD! Let not man prevail; Let the nations be judged by thee!
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Strike terror into them, O LORD! Let the nations know that they are but men! (Pause)
