< Salme 9 >
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
“To the chief musician upon Muthlabben, a psalm of David.” I will thank the Lord with all my heart: I will relate all thy marvelous deeds.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will rejoice and exult in thee: I will sing praise to thy name, O thou Most High:
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When my enemies are turned backward, [when] they fall and perish at thy presence.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou hast conducted my dispute and my cause; thou hast sat on the throne as a righteous judge.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked nations, thou hast caused the wicked to perish, their name hast thou blotted out for ever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O thou enemy, the ruins are passed away for ever, and the cities which thou hast destroyed, —lost is their memorial, yea, theirs.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the Lord will sit enthroned for ever: he hath established for giving judgment his throne.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And he will judge the world with righteousness, he shall decide for the people, with equity.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The Lord also will be a strong-hold for the oppressed, a strong-hold in times of distress.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And they that know thy name will put their trust in thee; for thou hast not forsaken those that seek thee, O Lord.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the Lord, who dwelleth in Zion: announce among the people his deeds.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For he, that inquireth after acts of blood, hath remembered them: he hath not forgotten the cry of the afflicted.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Be gracious unto me, O Lord; have regard to my affliction [coming] from those that hate me, thou who liftest me up from the gates of death:
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
In order that I may relate all thy praises in the gates of the daughters of Zion: I will be glad in thy salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Sunk are nations in the ditch that they have prepared: in this net which they had laid in secret is their own foot caught.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The Lord is made known: he executed justice: through the doing of his own hands is the wicked ensnared. Higgayon, (Selah)
17 Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol )
The wicked shall return into hell, all the nations that are forgetful of God. (Sheol )
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For not everlastingly shall the needy be forgotten: the expectation of the poor shall not perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O Lord; let not the mortal boast of his strength; let nations be judged before thy face.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Place, O Lord, fear over them: let nations know, that they are but mortals. (Selah)