Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
For the Leader; upon Muthlabben. A Psalm of David. I will give thanks unto the LORD with my whole heart; I will tell of all Thy marvellous works.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and exult in Thee; I will sing praise to Thy name, O Most High:
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When mine enemies are turned back, they stumble and perish at Thy presence;
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For Thou hast maintained my right and my cause; Thou sattest upon the throne as the righteous Judge.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked the nations, Thou hast destroyed the wicked, Thou hast blotted out their name for ever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O thou enemy, the waste places are come to an end for ever; and the cities which thou didst uproot, their very memorial is perished.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the LORD is enthroned for ever; He hath established His throne for judgment.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And He will judge the world in righteousness, He will minister judgment to the peoples with equity.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The LORD also will be a high tower for the oppressed, a high tower in times of trouble;
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And they that know Thy name will put their trust in Thee; for thou, LORD, hast not forsaken them that seek Thee.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the LORD, who dwelleth in Zion; declare among the peoples His doings.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For He that avengeth blood hath remembered them; He hath not forgotten the cry of the humble.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Be gracious unto me, O LORD, behold mine affliction at the hands of them that hate me; Thou that liftest me up from the gates of death;
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
That I may tell of all Thy praise in the gates of the daughter of Zion, that I may rejoice in Thy salvation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The nations are sunk down in the pit that they made; in the net which they hid is their own foot taken.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The LORD hath made Himself known, He hath executed judgment, the wicked is snared in the work of his own hands. (Higgaion, Selah)
The wicked shall return to the nether-world, even all the nations that forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the needy shall not alway be forgotten, nor the expectation of the poor perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O LORD, let not man prevail; let the nations be judged in Thy sight.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Set terror over them, O LORD; let the nations know they are but men. (Selah)
