Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
To him that excelleth vpon Muth Laben. A Psalme of Dauid. I will praise the Lord with my whole heart: I will speake of all thy marueilous workes.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will bee glad, and reioyce in thee: I will sing praise to thy Name, O most High,
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
For that mine enemies are turned backe: they shall fall, and perish at thy presence.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou hast maintained my right and my cause: thou art set in the throne, and iudgest right.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked the heathen: thou hast destroyed the wicked: thou hast put out their name for euer and euer.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O enemie, destructions are come to a perpetual end, and thou hast destroyed the cities: their memoriall is perished with them.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the Lord shall sit for euer: hee hath prepared his throne for iudgement.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
For he shall iudge the worlde in righteousnes, and shall iudge the people with equitie.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
The Lord also wil be a refuge for the poore, a refuge in due time, euen in affliction.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And they that know thy Name, will trust in thee: for thou, Lord, hast not failed them that seeke thee.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing praises to the Lord, which dwelleth in Zion: shewe the people his workes.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For whe he maketh inquisition for blood, hee remembreth it, and forgetteth not the complaint of the poore.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Haue mercie vpon mee, O Lord: consider my trouble which I suffer of them that hate mee, thou that liftest me vp from the gates of death,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
That I may shewe all thy praises within the gates of the daughter of Zion, and reioyce in thy saluation.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
The heathen are sunken downe in the pit that they made: in the nette that they hid, is their foote taken.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The Lord is knowen by executing iudgement: the wicked is snared in the worke of his owne handes. (Higgaion, Selah)
The wicked shall turne into hell, and all nations that forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the poore shall not bee alway forgotten: the hope of the afflicted shall not perish for euer.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Vp Lord: let not man preuaile: let the heathen be iudged in thy sight.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Put them in feare, O Lord, that the heathen may knowe that they are but men. (Selah)
