Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Unto the end, for the hidden things of the Son. A psalm for David. I will give praise to thee, O Lord, with my whole heart: I will relate all thy wonders.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
I will be glad and rejoice in thee: I will sing to thy name, O thou most high.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
When my enemy shall be turned back: they shall be weakened and perish before thy face.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
For thou hast maintained my judgment and my cause: thou hast sat on the throne, who judgest justice.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Thou hast rebuked the Gentiles, and the wicked one hath perished: thou hast blotted out their name for ever and ever.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
The swords of the enemy have failed unto the end: and their cities thou hast destroyed. Their memory hath perished with a noise.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
But the Lord remaineth for ever. He hath prepared his throne in judgment:
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
And he shall judge the world in equity, he shall judge the people in justice.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
And the Lord is become a refuge for the poor: a helper in due time in tribulation.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
And let them trust in thee who know thy name: for thou hast not forsaken them that seek thee, O Lord.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Sing ye to the Lord, who dwelleth in Sion: declare his ways among the Gentiles:
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
For requiring their blood he hath remembered the: he hath not forgotten the cry of the poor.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Have mercy on me, O Lord: see my humiliation which I suffer from my enemies.
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
Thou that liftest me up from the gates of death, that I may declare all thy praises in the gates of the daughter of Sion.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
I will rejoice in thy salvation: the Gentiles have stuck fast in the destruction which they have prepared. Their foot hath been taken in the very snare which they hid.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
The Lord shall be known when he executeth judgments: the sinner hath been caught in the works of his own hands.
The wicked shall be turned into hell, all the nations that forget God. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
For the poor man shall not be forgotten to the end: the patience of the poor shall not perish for ever.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Arise, O Lord, let not man be strengthened: let the Gentiles be judged in thy sight.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Appoint, O Lord, a lawgiver over them: that the Gentiles may know themselves to be but men.
