< Salme 9 >

1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
17 Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)

< Salme 9 >