Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Zborovođi. Po napjevu “Umri za sina”. Psalam. Davidov. ALEF Slavim te, Jahve, svim srcem svojim, ispovijedam sva čudesna djela tvoja.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Radujem se i kličem tebi, pjevam imenu tvome, Svevišnji!
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
BET Dušmani moji natrag krenuše, padoše i pred licem tvojim pogiboše.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Jer ti se zauze za moje pravo i parbu moju, ti sjede na prijesto - sudac pravedan:
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
GIMEL ti pokara pogane, pogubi bezbošca, ime im izbrisa dovijeka.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Dušmani klonuše, smrvljeni zauvijek, ti im gradove razori - nesta im spomena.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
HE Ali Jahve dovijeka stoluje, postavi prijesto svoj da sudi:
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
sam po pravdi sudi krug zemaljski, izreče pucima osudu pravednu.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
VAU Jahve je tvrđava tlačenom, tvrđava spasa u danima tjeskobe.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Nek' se uzdaju u te koji znaju ime tvoje, jer ne ostavljaš onih što ljube tebe, o Jahve.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
ZAJIN Pjevajte Jahvi koji prebiva na Sionu, razglašujte među pucima djela njegova,
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
jer ih se spomenu kao osvetnik krvi i siromaškog jauka ne zaboravi.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
HET Smiluj mi se, Jahve: pogledaj nevolju u koju me vrgoše neprijatelji moji, od vrata smrti izbavi me
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
da naviještam sve hvale tvoje na vratima kćeri Sionske, da radostan kličem zbog spasenja tvoga.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
TET Pogani padoše u jamu koju sami iskopaše, zamka koju potajno staviše uhvati nogu njihovu.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Jahve se iskaza i sud održa; grešnik se spleo u djela svoja.
JOD Nek' grešnici odu u Podzemlje, svi pogani što zaboraviše Boga. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
KAF Jer siromah neće pasti u zaborav zauvijek, ufanje ubogih neće biti zaludu dovijeka.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Ustani, Jahve, da se ne osili čovjek, nek' pogani budu osuđeni pred tobom!
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Strah im, o Jahve, utjeraj, nek' spoznaju pogani da su smrtnici!
