Salme 9
1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Yahweh Pakai kalungthim pumpin nangma thangvah ing-kate. Thil loupi nabol ho hi seiphongle-inge.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Nangma jal a kipana a kadimset ding ahi. Namin in vahchoi la sang e, O Yahweh Pakai Hatchungnung.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
Nang nahung dindoh teng kagal mite anungjam jiuvin, akiseplhu vin na angsunga athiden jitaove.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Ajeh chu nangin kadih nalam a thu neitan pehin, navan laltouna'a kon'in thu adih'in nahin tan e.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Nangman namtin vaipi nalethuh in migiloute nasu-mang'in, amin'u tonsot'a din nathai mangtai.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
Melmate chu nangin a-itih'a dingin nasumang in, khopi nasuh mang ho jong tun suhmil'in aumgam-tauve.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
Ahinlah Yahweh Pakai hi tonsot leng ahin, thutanna dingin alaltouna atungdoh'in ahi.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
Aman leiset hi thudih'a achungthu atan a, namtin vaipi chunga hi dihtah'a vai ahop ding ahi.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Yahweh Pakaihi bolgentheija umho dinga hoidohna ahin, hahsatna nikho hoa dinga kicholdona kulpi ahi.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Namin heho jousen nahin tahsan ui, ajeh chu, O Yahweh Pakai nangin nangma holte chu nadalha ngaipoi.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Jerusalem'a vaihom Yahweh Pakai vahchoinan lasauvin. Suhmil theilou atohdoh ho namtin jah a seiphongun.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
Ajeh chu aman tolthat ho aphu alahjin, panpi beiho apanpin ji. Aman migentheiho kana jong nahsah mon akoijipoi.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Neikho to teijin O Yahweh Pakai; eibose teuvin ichan a eisuh genthei u hitam, thina kokhuh a kon'in neiloidoh'in.
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
Zion chanu kelkot phunghoa lhangphong tah'a kathangvah theina dingin neihuhdoh'in, chutengleh neihuh doh jal a kakipa thanom ding ahi.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Midangho lhahlut nadia asem u kokhuh a chun Namtin vaipi alhalut un, athang kam uva chun amaho keng joh a ohtai.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Yahweh Pakai hi athutan dihna'a kon'in akilangdoh jin: Migilouho vang amaho thang-kamna'a a-ohden jiuvin ahi. (Selah)
Migilouho vang lhankhuh a lhalut untin, hichu Elohim Pathen nahsah lou namtin vaipiho chunga got na jong ahi. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Ahinlah panpi ngaichaho chu nahsahmoa umjom jing loudiu: chule migenthei te kinepna jong tonsot a suhmil-a um louding ahi.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Hungthou vin, O Yahweh Pakai! Mihemho kinoise sah-hih beh'in! Nangma ginglou namtin vaipi ho chungthu hi tanin!
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
amahohi tijatnan lungkhamsah'in, O Yahweh Pakai. Namtin vaipi hi mihem maimai ahiu kihetdoh sah'in.
