Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Maskil de Etán ezrahita. Quiero cantar eternamente las misericordias de Yahvé; que mi boca anuncie tu fidelidad de generación en generación.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

Porque Tú dijiste: “La misericordia está afianzada para siempre”, y en el cielo afirmaste tu fidelidad:

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

“He hecho un pacto con mi escogido, he jurado a David, mi siervo:

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

Para siempre haré estable tu descendencia; daré firmeza a tu trono por todas las generaciones.”

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

Los cielos pregonan tus maravillas, oh Yahvé, y tu fidelidad la asamblea de los santos.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

Porque ¿quién en los cielos se igualará a Yahvé, y quién entre los hijos de Dios será semejante a Él?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

Dios es glorificado en la asamblea de los santos; grande y formidable sobre cuantos le rodean.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

¡Yahvé, Dios de los ejércitos! ¿Quién como Tú? Poderoso eres, oh Yah, y tu fidelidad te circunda.

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Tú señoreas la soberbia del mar, Tú domas la altivez de sus olas.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Tú hollaste a Rahab como a un cadáver; con el poder de tu brazo dispersaste a tus enemigos.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

Tuyos son los cielos y tuya es la tierra, Tú cimentaste el orbe y cuanto contiene.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Tú creaste el Septentrión y el Mediodía; el Tabor y el Hermón se estremecen al Nombre tuyo.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Tú tienes el brazo poderoso, fuerte es tu mano, sublime tu diestra.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Justicia y rectitud son las bases de tu trono; la misericordia y la fidelidad van delante de Ti.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

¡Dichoso el pueblo que conoce el alegre llamado! Caminará, oh Yahvé, a la luz de tu rostro.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

Continuamente se regocijará por tu Nombre, y saltará de exultación por tu justicia.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

Porque Tú eres la gloria de su fortaleza, y por favor tuyo será exaltado nuestro poder.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

Pues de Yahvé es nuestro socorro, del Santo de Israel, que es nuestro Rey.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Hablaste un día en visiones a tus santos, y dijiste: “He impuesto la corona a un héroe, he ensalzado al escogido de entre mi pueblo.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

He descubierto a David, mi siervo, lo he ungido con mi óleo santo,

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

para que mi mano esté con él siempre y mi brazo le dé fortaleza.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

No lo engañará el enemigo; ni el maligno lo humillará.

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

Pues Yo destrozaré delante de él a sus enemigos, y destruiré a los que le odian.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

Mi fidelidad y mi gracia están con él; y en mi Nombre será exaltado su poderío.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

Extenderé su mano sobre el mar, y su diestra sobre los ríos.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Él me invocará: “Tú eres mi Padre; Tú mi Dios y la roca, de mi salud.”

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Y Yo lo haré primogénito; el más excelso entre los reyes de la tierra.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

Le guardaré mi gracia eternamente, y para él será firme mi alianza.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

Haré durar para siempre su descendencia, y su trono como los días de los cielos.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

Si sus hijos abandonaren mi Ley y no caminaren en mis preceptos,

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

si violaren mis disposiciones y no guardaren mis mandamientos,

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

castigaré con la vara su delito, y con azotes su culpa;

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

pero no retiraré de él mi gracia, ni desmentiré mi fidelidad.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

No violaré mi pacto, ni mudaré cuanto han dicho mis labios.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Juré una vez por mi santidad; ¿acaso quebrantaré mi palabra a David?

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

Su descendencia durará eternamente, y su trono como el sol delante de Mí,

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

y como la luna, firme para siempre, testigo fiel en el cielo.

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

Sin embargo Tú (nos) has rechazado y echado fuera, te has irritado gravemente contra tu ungido;

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

has despreciado el pacto con tu siervo, profanaste su corona (echándola) a tierra.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Has destruido todas sus murallas, has reducido a ruinas sus fortificaciones.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

Lo saquearon cuantos pasaron por el camino, ha venido a ser el ludibrio de sus vecinos.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Levantaste la diestra de sus adversarios, llenaste de regocijo a todos sus enemigos.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Le embotaste el filo de su espada, y no le sostuviste en el combate.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Apagaste su esplendor y derribaste por tierra su trono.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

Abreviaste los días de su juventud, lo cubriste de ignominia.

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

¿Hasta cuándo, Señor? ¿Te esconderás para siempre? ¿Arderá tu ira como el fuego?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Recuerda lo que es la vida; ¿acaso habrías creado en vano a los hijos de los hombres?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

¿Qué hombre podrá sobrevivir sin ver la muerte, y sustraer su vida a las garras del sepulcro? (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

¿Dónde están, Señor, tus antiguas misericordias, las que a David juraste por tu fidelidad?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Señor, acuérdate del oprobio de tus siervos: llevo yo en mi pecho las hostilidades de los gentiles,

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

el insulto con que tus enemigos persiguen, oh Yahvé, persiguen los pasos de tu ungido.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Bendito sea el Señor eternamente. ¡Así sea! ¡Así sea!