Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
O Gospodovih milostih bom prepeval na veke, s svojimi usti bom vsem rodovom razglašal tvojo zvestobo.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Kajti rekel sem: »Usmiljenje bo zgrajeno na veke, svojo zvestobo boš utrdil v samih nebesih.«
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
S svojim izbranim sem sklenil zavezo, prisegel sem Davidu, svojemu služabniku:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.” (Sela)
»Tvoje seme bom utrdil na veke in tvoj prestol zgradil za vse rodove.« (Sela)
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Nebesa bodo hvalila tvoje čudeže, oh Gospod, tudi tvojo zvestobo v skupnosti svetih.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Kajti kdo na nebu bi bil lahko primerjan z Gospodom? Kdo izmed sinov mogočnega bi bil lahko podoben Gospodu?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
Boga se je silno bati v zboru svetih in spoštujejo ga vsi tisti, ki so okoli njega.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Oh Gospod Bog nad bojevniki, kdo je močan Gospod, podoben tebi ali tvoji zvestobi naokoli tebe?
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Ti vladaš besnenju morja; ko njegovi valovi vstanejo, jih ti umirjaš.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Zlomil si Rahaba na koščke, kakor nekoga, ki je umorjen, s svojim močnim laktom si razkropil svoje sovražnike.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
Nebo je tvoje, tudi zemlja je tvoja; kar se tiče zemeljskega [kroga] in njegove polnosti, si jih ti utemeljil.
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
Sever in jug, ti si ju ustvaril; Tabor in Hermon se bosta veselila v tvojem imenu.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Ti imaš mogočen laket, močna je tvoja roka in visoka je tvoja desnica.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
Pravičnost in sodba sta prebivališče tvojega prestola, usmiljenje in resnica bosta šla pred tvojim obličjem.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Blagoslovljeno je ljudstvo, ki pozna radosten zvok. Hodili bodo, oh Gospod, v svetlobi tvojega obličja.
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
V tvojem imenu se bodo veselili ves dan in v tvoji pravičnosti bodo povišani.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Kajti ti si slava njihove moči in v tvoji naklonjenosti bo naš rog povišan.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Kajti Gospod je naša obramba in Sveti Izraelov je naš kralj.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Potem svojemu svetemu spregovoriš v videnju in rečeš: »Položil sem pomoč na nekoga, ki je mogočen, povišal sem enega izbranega izmed ljudstva.
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
Našel sem Davida, svojega služabnika; s svojim svetim oljem sem ga mazilil.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Z njim bo moja roka utrjena; tudi moj laket ga bo krepil.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
Sovražnik se ne bo maščeval nad njim niti ga sin zlobnosti [ne bo] prizadel.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Njegove sovražnike bom premagal pred njegovim obrazom in nadlegoval tiste, ki ga sovražijo.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Toda z njim bosta moja zvestoba in moje usmiljenje in v mojem imenu bo povišan njegov rog.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Njegovo roko bom postavil tudi na morje in njegovo desnico na reke.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Klical bo k meni: ›Ti si moj oče, moj Bog in skala rešitve moje duše.‹
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Prav tako mu bom dal svojega prvorojenca, višje kakor kralje zemlje.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Svoje usmiljenje bom zanj ohranil na vékomaj in moja zaveza bo trdno stala z njim.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Tudi njegovemu semenu bom storil, da ostane na veke in njegov prestol kakor nebeški dnevi.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Če njegovi otroci zapustijo mojo postavo in ne hodijo po mojih sodbah,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
če prelomijo moje zakone in se ne držijo mojih zapovedi,
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
potem bom s palico obiskal njihov prestopek in njihovo krivičnost z bičanjem.
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Vendar pa svoje ljubeče skrbnosti ne bom popolnoma odvzel od njega niti svoji zvestobi [ne bom] pustil, da se izneveri.
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Svoje zaveze ne bom prelomil niti predrugačil stvari, ki je odšla iz mojih ustnic.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Enkrat sem prisegel pri svoji svetosti, da Davidu ne bom lagal.
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
Njegovo seme bo ostalo na veke in njegov prestol kakor sonce pred menoj.
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
Kakor luna bo utrjen na veke in kakor zvesta priča na nebu.« (Sela)
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Toda ti si zavrgel in prezrl, ogorčen si bil s svojim maziljencem.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Razveljavil si zavezo svojega služabnika. Njegovo krono si oskrunil in jo vrgel na tla.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Porušil si vse njegove ograje; njegova oporišča si privedel do propada.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Vsi mimoidoči ga plenijo. Graja je svojim sosedom.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Dvignil si desnico njegovih nasprotnikov; vsem njegovim sovražnikom si storil, da se veselijo.
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Obrnil si tudi ostrino njegovega meča in ga nisi naredil, da se zoperstavi v bitki.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Njegovi slavi si storil, da preneha in njegov prestol si vrgel na tla.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Dneve njegove mladosti si skrajšal. Pokril si ga s sramoto. (Sela)
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Doklej, Gospod? Se hočeš skrivati na veke? Bo tvoj bes gorel kakor ogenj?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Spomni se, kako kratek je moj čas. Zakaj si vse ljudi naredil zaman?
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Kateri človek je, kdor živi in ne bo videl smrti? Ali bo svojo dušo osvobodil pred roko groba? (Sela) (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Gospod, kje so tvoje prejšnje ljubeče skrbnosti, katere v svoji resnici prisegaš Davidu?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Spomni se, Gospod, graje svojih služabnikov; kako v svojih prsih nosim grajo vseh mogočnih ljudi,
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
s čimer so grajali tvoji sovražniki, oh Gospod, s čimer so grajali stopinje tvojega maziljenca.
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Blagoslovljen bodi Gospod na vékomaj. Amen in Amen.
