Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
En læresalme av Etan, esrahitten. Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
Du sier: Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. (Sela)
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Du har sønderknust Rahab som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Salig er det folk som kjenner til jubel; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre.
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Dengang talte du i et syn til dine fromme og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket.
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. (Sela)
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. (Sela)
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.
