< Salme 89 >

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Ho saboeko nainai’e ty fiferenaiña’ Iehovà, hampahafohineko am-bava ze hene tariratse mifandimbe ty figahiña’o.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Fa hoe iraho: mioreñe nainai’e ty fiferenaiñañe, najado’o andindiñe ao ty figahiña’o.
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
Nanoeko fañina amy jinobokoy, nifanta amy Davide mpitorokoy:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
Hajadoko pak’añ’afeafe’e o tarira’oo, naho hatroako amo hene tariratseo ty fiambesam-panjakà’o. Selà
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Ho rengè’ o likerañeo o halatsà’oo ry Iehovà, naho ty figahiña’o am-pivori’ o noro’oo.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Fa ia an-dikerañe ao ty mañirinkiriñe am’ Iehovà? Ia amo ana’ o manjofakeo ty hambakambañe am’ Iehovà?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
I Andrianañahare añeveña’ ty fivori’ o noro’eo; hene ilatsa’ o miariseho’ azeo.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Ry Iehovà Andrianañahare’ i Màroy, ia ty mañirinkiriñe azo? Ry Ià maozatseo, ohoñe’ty figahiña’o.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Fehe’o ty fitroña’ o riakeo, ie mitroatse o alo’eo le ampipendreñe’o.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Dinemodemo’o ty Rahabe manahake o vinonoo; binaibaim-pitàn-kaozara’o o rafelahi’oo.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
Azo o likerañeo, Azo ka ty tane toy; ty voatse toy naho ty halifora’e. Ihe ro nañoreñe iareo.
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
Ty avaratse naho ty atimo, songa nitsenè’o; rebehe’ i Tabore naho i Kermone ty tahina’o.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Maozatse ty sira’o, fatratse ty fità’o, mionjoñe ty fitàn-kavana’o.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
Ty havañonañe naho ty hatò ro fioreñam-piambesa’o; iatrefa’ ty fiferenaiñañe naho ty havantañañe.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Haha t’ondaty mahafohiñe i fipoñafam-peoy, Hañavelo ami’ty fireandrean- dahara’o iereo, ry Iehovà;
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
I tahina’oy ty hitreña’ iareo lomoñandro, ie onjoñe’ ty havantaña’o.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Ihe ro enge’ ty haozara’iareo, mañonjoñe ty tsifa’ay ty fañosiha’o.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
A i Iehovà ty fikalan-defo’ay, a i Masi’ Israeley ty Mpanjaka’ay
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Teo ty nitsarae’o añ’aroñaroñe amo noro’oo, ty hoe: fa nìmbaeko i fanalolahiy; fa nonjoneko ty jinoboñe am’ ondatio,
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
nitreako t’i Davide mpitoroko; i norizako amy soliko miavakeiy.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Ho gañe ama’e ty tañako, hampaozatse aze ka ty sirako
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
Tsy hamañahy aze o rafelahio, tsy hampilovilovy aze i anan-karatiañey.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Ho demoheko añatrefa’e o rafelahi’eo, vaho ho zevoñeko o malaiñ’azeo.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Ho ama’e ty figahiñako naho ty fiferenaiñako, ty añarako ro fañonjonañe ty tsifa’e.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Hasampeko amy riakey ka ty fità’e, naho ty fitàn-kavana’e amo sakao.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ho kanjie’e ami’ty hoe: Ihe ro Raeko, Andrianañahareko, vaho ty lamilamim-pandrombahañe ahiko.
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Hanoeko tañoloñoloñako re ho talèm-panjaka’ ty tane toy.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Hambenako ami’ty fiferenaiñako nainai’e, le hijadoñe ama’e ty fañinako.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Haoreko tsy ho modo nainai’e o tarira’eo, ho mira amo andron-dikerañeo ty fiambesa’e.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Aa naho zehare’ o ana’eo i Entakoy naho tsy mañavelo amo fepèkoo,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
naho lilare’ iareo o fañèkoo, vaho tsy mitañ’ o fandiliakoo,
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
Le ho tiliheko an-kobaiñe ty fiolà’ iareo, naho am-pòfoke o tahi’ iereoo.
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Fe tsy hasintako ama’e ty fiferenaiñako, vaho tsy hivalik’ ami’ty figahiñako.
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Tsy ho tivaeko i fañinakoy, ndra hañova ze naakan-tsoñiko.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Teo ty nifantàko ami’ty hamasiñako, —zaho tsy handañitse amy Davide—
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
Tsy ho modo nainai’e i tiri’ey, vaho manahake i masoandro aolokoy i fiambesa’ey;
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
hioreñe nainai’e re manahake i volañey, vaho higahiñe manahake i valolombelon-dikerañey. Selà
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Fe sinoi’o añe iraho, nifarieñe, niviñera’o i noriza’oy.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Novohe’o ty fañina’o amy mpitoro’oy; nitivae’o an-debok’ao ty sabakan-enge’e.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Fonga tinorotosi’o o kijoli’eo narotsa’o iaby o rova’eo.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Ikopaha’ ze hene miary eo; Andrabioña’ o mifankarine ama’eo.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Naonjo’o ty tañan-kavana’ o malaiñe azeo; nampirebehe’o o rafelahi’e iabio;
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Mbore nafote’o i lelam-pibara’ey le tsy ampijohañe’o an-kotakotak’ ao.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Najihe’o ty enge’e, naho navokovoko’o an-tane eo i fiambesa’ey.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Nitomore’o o andron-katora’eo, kinolopo’o hasalaran-dre. Selà
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Pak’ombia ry Iehovà? Hietake nainai’e v’iheo? Sikala ombia ty hiforoforoa’ ty fifombo’o hoe afo?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Tiahio ty habori’ o androkoo, akore ty hakoahañe nitsenè’o ze kila ana’ ondaty!
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Ia t’indaty veloñe tsy ho liàn-kavilasy, ho haha’e ami’ty haozara’ i kiboriy hao ty fiai’e? Selà (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Aia o fiferenaiña’o haehaeo, ry Talè, ze nifantà’o amy Davide ami’ty figahiña’o?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Tiahio ry Talè, ty fañivañivañe i mpitoro’oy, ie otroñeko añ’arañako ondaty maroo,
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
ie kinizakiza’ o rafelahi’oo, ry Iehovà, ie ninjè’ iareo o lia’ i noriza’oio;
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Andriañeñe nainai’e t’Iehovà. Ie izay, naho Amena.

< Salme 89 >