Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Endagaano ya Katonda ne Dawudi. Nnaayimbanga ku kwagala kwo okungi, Ayi Mukama, emirembe gyonna. Nnaatenderezanga obwesigwa bwo n’akamwa kange, bumanyibwe ab’emirembe gyonna.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

Ddala ddala nnaategeezanga nti okwagala kwo tekuggwaawo ennaku zonna; n’obwesigwa bwo bunywevu ng’eggulu.

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

Nakola endagaano n’omulonde wange; nalayirira omuweereza wange Dawudi nti,

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

“Ezadde lyo nnaalinywezanga ennaku zonna, era entebe yo ey’obwakabaka nnaaginywezanga emirembe gyonna.”

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

Eggulu linaatenderezanga ebyamagero byo n’obwesigwa bwo, Ayi Mukama, mu kibiina ky’abatukuvu bo.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

Kale, mu ggulu waggulu, ani ageraageranyizika ne Mukama? Ani afaanana nga Mukama, mu abo ababeera mu ggulu?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

Katonda atiibwa nnyo mu lukiiko olw’abatukuvu; era wa ntiisa okusinga bonna abamwetooloola.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

Ayi Mukama Katonda ow’Eggye, ani akufaanana? Oli wa buyinza, Ayi Mukama, ojjudde obwesigwa.

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Ggwe ofuga amalala g’ennyanja; amayengo gaayo bwe geekuluumulula ogakkakkanya.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Lakabu wamubetentera ddala; abalabe bo n’obasaasaanya n’omukono gwo ogw’amaanyi.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

Eggulu liryo, n’ensi yiyo; ensi yonna gwe wagitonda ne byonna ebigirimu.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Watonda obukiikakkono n’obukiikaddyo; ensozi Taboli ne Kerumooni zitendereza erinnya lyo.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Oli wa buyinza bungi nnyo; omukono gwo gwa maanyi, omukono gwo ogwa ddyo gunaagulumizibwanga.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Obutuukirivu n’obwenkanya gwe musingi gw’obwakabaka bwo. Okwagala n’obwesigwa bye binaakukulemberanga.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Balina omukisa abantu abamanyi okukutendereza Mukama n’amaloboozi ag’essanyu; Ayi Mukama, banaatambuliranga mu ssanyu lyo.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

Banaasanyukiranga mu linnya lyo okuzibya obudde, n’obutuukirivu bwo banaabugulumizanga.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

Kubanga gw’obawa amaanyi ne bafuna ekitiibwa. Olw’okwagala kwo otutuusa ku buwanguzi olw’ekisa kyo.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

Ddala ddala, Mukama ye ngabo yaffe, Omutukuvu wa Isirayiri kabaka waffe.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Mu biro biri eby’edda wayogera n’omuweereza wo omwesigwa mu kwolesebwa nti, Ngulumizizza omuzira ow’amaanyi; ngulumizizza omuvubuka okuva mu bantu abaabulijjo.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

Nalaba Dawudi, omuweereza wange; ne mufukako amafuta gange amatukuvu okuba kabaka.

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

Nnaamukulemberanga, n’omukono gwange gunaamunywezanga.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

Tewaliba mulabe we alimuwangula, so n’aboonoonyi tebaamunyigirizenga.

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

Abalabe be n’abamukyawa ndibamerengula, n’amaggye agamulwanyisa ndigabetenta.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

Obwesigwa bwange n’okwagala kwange kunaabanga naye, ne mu linnya lyange aneeyongeranga okuba ow’amaanyi.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

Alifuga okuva ku migga okutuuka ku nnyanja ennene.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Anankowoolanga ng’agamba nti, Ggwe Kitange era Katonda wange, ggwe Lwazi olw’Obulokozi bwange.

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Ndimufuula omwana wange omubereberye, era kabaka asinga okugulumizibwa mu bakabaka bonna ab’ensi.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

Okwagala kwange kunaabeeranga naye ennaku zonna; n’endagaano gye nkoze naye teeremenga kutuukirira.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

Ezzadde lye teririggwaawo emirembe gyonna, n’obwakabaka bunaavanga mu kika kye ennaku zonna.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

Abaana be bwe banaanyoomanga amateeka gange, ne batagoberera biragiro byange;

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

bwe banaamenyanga ebiragiro byange, ne batagondera mateeka gange,

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

ndibabonereza n’omuggo olw’ebibi byabwe, ne mbakuba emiggo olw’ebyonoono byabwe.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Naye ssirirekayo kumwagala, wadde okumenyawo obwesigwa bwange gy’ali.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

Sigenda kulemwa kutuukiriza ndagaano yange, wadde okukyusa ku ebyo akamwa kange bye koogedde.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Nalayira omulundi gumu, ng’obutuukirivu bwange bwe buli, nti, “Dawudi sigenda kumulimba.”

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

Ezzadde lye teririggwaawo emirembe gyonna; n’entebe ye ey’obwakabaka enaabeerangawo emirembe gyonna okufaanana ng’enjuba.

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

Entebe ye ey’obwakabaka erinywezebwa emirembe n’emirembe, ng’omwezi ku ggulu era nga ye mujulirwa wange omwesigwa.

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

Naye kaakano, gwe wafukako amafuta omusudde, omukyaye era omunyiigidde.

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Endagaano gye wakola n’omuweereza wo wagimenyawo, n’engule ye n’ogisuula eri mu nfuufu.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Wamenyaamenya bbugwe we yenna, n’oggyawo n’ebigo bye.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

Abatambuze baanyaga ebintu bye; n’afuuka ekisekererwa mu baliraanwa be.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Wayimusa omukono gw’abalabe be ogwa ddyo, n’osanyusa abalabe be bonna.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Wakyusa ekitala kye n’otomuyamba mu lutalo.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Ekitiibwa kye wakikomya; entebe ye ey’obwakabaka n’ogisuula wansi.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

Ennaku z’obuvuka bwe wazisalako, n’omuswaza.

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

Ayi Mukama, olyekweka ennaku zonna? Obusungu bwo obubuubuuka ng’omuliro bulikoma ddi?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Jjukira ekiseera ky’obulamu bwange nga bwe kiri ekimpi. Wateganira bwereere okutonda abantu bonna!

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

Muntu ki omulamu atalifa, omuntu asobola okwewonya okufa n’awangula amaanyi g’emagombe? (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

Ayi Mukama, okwagala kwo okw’edda okutaggwaawo, kwe walayirira Dawudi mu bwesigwa bwo, kuli luuyi wa?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Ayi Mukama, jjukira abaweereza bo nga basekererwa, engeri abantu ab’omu mawanga amangi, bwe banzitoowerera mu mutima nga banvuma;

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

abalabe bo banvuma, Ayi Mukama; ne bajerega oyo gwe wafukako amafuta, nga bamukijjanya buli gy’alaga.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Mukama atenderezebwenga emirembe gyonna!