Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Psalmus, Intellectus Ethan Israelitae. Misericordias Domini in aeternum cantabo. In generatione et generationem annunciabo veritatem tuam in ore meo.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Quoniam dixisti: In aeternum misericordia aedificabitur in caelis: praeparabitur veritas tua in eis.
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
Disposui testamentum electis meis, iuravi David servo meo:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
usque in aeternum praeparabo semen tuum. Et aedificabo in generatione, et generationem sedem tuam.
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Confitebuntur caeli mirabilia tua Domine: etenim veritatem tuam in ecclesia sanctorum.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Quoniam quis in nubibus aequabitur Domino: similis erit Deo in filiis Dei?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
Deus, qui glorificatur in concilio sanctorum: magnus et terribilis super omnes qui in circuitu eius sunt.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Domine Deus virtutum quis similis tibi? potens es Domine, et veritas tua in circuitu tuo.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Tu dominaris potestati maris: motum autem fluctuum eius tu mitigas.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Tu humiliasti sicut vulneratum, superbum: in brachio virtutis tuae dispersisti inimicos tuos.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
Tui sunt caeli, et tua est terra, orbem terrae et plenitudinem eius tu fundasti:
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
aquilonem, et mare tu creasti. Thabor et Hermon in nomine tuo exultabunt:
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
tuum brachium cum potentia. Firmetur manus tua, et exaltetur dextera tua:
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
iustitia et iudicium praeparatio sedis tuae. Misericordia et veritas praecedent faciem tuam:
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
beatus populus, qui scit iubilationem. Domine, in lumine vultus tui ambulabunt,
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
et in nomine tuo exultabunt tota die: et in iustitia tua exaltabuntur.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Quoniam gloria virtutis eorum tu es: et in beneplacito tuo exaltabitur cornu nostrum.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Quia Domini est assumptio nostra: et sancti Israel regis nostri.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Tunc locutus es in visione sanctis tuis, et dixisti: Posui adiutorium in potente: et exaltavi electum de plebe mea.
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
Inveni David servum meum: oleo sancto meo unxi eum.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Manus enim mea auxiliabitur ei: et brachium meum confortabit eum.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
Nihil proficiet inimicus in eo, et filius iniquitatis non apponet nocere ei.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Et concidam a facie ipsius inimicos eius: et odientes eum in fugam convertam.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Et veritas mea, et misericordia mea cum ipso: et in nomine meo exaltabitur cornu eius.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Et ponam in mari manum eius: et in fluminibus dexteram eius.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ipse invocabit me: Pater meus es tu: Deus meus, et susceptor salutis meae:
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Et ego primogenitum ponam illum excelsum prae regibus terrae.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
In aeternum servabo illi misericordiam meam: et testamentum meum fidele ipsi.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Et ponam in saeculum saeculi semen eius: et thronum eius sicut dies caeli.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Si autem dereliquerint filii eius legem meam: et in iudiciis meis non ambulaverint:
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
Si iustitias meas profanaverint: et mandata mea non custodierint:
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
Visitabo in virga iniquitates eorum: et in verberibus peccata eorum.
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Misericordiam autem meam non dispergam ab eo: neque nocebo in veritate mea:
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Neque prophanabo testamentum meum: et quae procedunt de labiis meis non faciam irrita.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Semel iuravi in sancto meo, si David mentiar:
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
semen eius in aeternum manebit. Et thronus eius sicut Sol in conspectu meo,
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
et sicut Luna perfecta in aeternum: et testis in caelo fidelis.
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Tu vero repulisti et despexisti: distulisti Christum tuum.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Evertisti testamentum servi tui: prophanasti in terra Sanctuarium eius.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Destruxisti omnes sepes eius: posuisti firmamentum eius formidinem.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Diripuerunt eum omnes transeuntes viam: factus est opprobrium vicinis suis.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Exaltasti dexteram deprimentium eum: laetificasti omnes inimicos eius.
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Avertisti adiutorium gladii eius: et non es auxiliatus ei in bello.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Destruxisti eum ab emundatione: et sedem eius in terram collisisti.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Minorasti dies temporis eius: perfudisti eum confusione.
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Usquequo Domine avertis in finem: exardescet sicut ignis ira tua?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Memorare quae mea substantia: numquid enim vane constituisti omnes filios hominum?
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Quis est homo, qui vivet, et non videbit mortem: eruet animam suam de manu inferi? (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Ubi sunt misericordiae tuae antiquae Domine, sicut iurasti David in veritate tua?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Memor esto Domine opprobrii servorum tuorum (quod continui in sinu meo) multarum gentium.
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
Quod exprobraverunt inimici tui Domine, quod exprobraverunt commutationem Christi tui.
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Benedictus Dominus in aeternum: fiat, fiat.
