Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Hymne de Ethan Esrahite. Je veux chanter à jamais les grâces de l'Éternel, et d'âge en âge de ma bouche publier Ta fidélité!
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Car je me dis: La grâce est édifiée pour jamais, le ciel est la base que Tu donnes à ta fidélité.
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
« J'ai fait une alliance en faveur de mon élu, je l'ai juré à David, mon serviteur:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
J'affermirai ta race à jamais, et je fonderai ton trône pour tous les âges. (Pause)
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
« Et les Cieux, Éternel, célèbrent tes merveilles, et disent ta fidélité dans l'assemblée des Saints.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Car, dans les lieux éthérés, qui s'égale à l'Éternel? qui ressemble à l'Éternel, parmi les Fils de Dieu,
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
à ce Dieu, redouté dans la vaste société des Saints, et plus formidable que tous ceux qui L'entourent?
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Éternel, Dieu des armées, qui est comme toi puissant, ô Dieu? Et ta fidélité t'environne.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Tu domines l'orgueil de la mer; quand ses flots se soulèvent, tu les apaises.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Tu as écrasé l'Egypte d'un coup mortel, et de ton bras puissant dissipé tes ennemis.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
A toi sont les Cieux, et à toi la terre; c'est toi qui as fondé le monde et ce qu'il enserre.
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
Tu as créé l'Aquilon et le Midi; le Thabor et l'Hermon se réjouissent à ton nom.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Tu as un bras armé de vigueur, ta main est forte, ta droite élevée.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
La justice et l'équité sont la base de ton trône, la grâce et la vérité marchent devant ta face.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Heureux le peuple qui connaît l'appel de la trompette! Éternel, il marche à la clarté de ta face;
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
à ton nom il se réjouit toujours, et il se glorifie de ta justice.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Car tu es sa glorieuse parure; et par ta faveur tu nous fais porter la tête levée.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Car c'est de l'Éternel que vient notre bouclier, et du Saint d'Israël que vient notre Roi.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Alors tu parlas en vision à ton bien-aimé, et tu dis: « J'ai prêté secours à un héros, et suscité un adolescent du milieu du peuple.
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
J'ai trouvé David, mon serviteur, et je l'ai oint de mon huile sainte.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Ma main lui est assurée, et mon bras le soutiendra.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
L'ennemi ne le surprendra pas, et le méchant ne l'humiliera point.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Je déferai devant lui ses adversaires, et je battrai ses ennemis.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Et ma fidélité et ma grâce seront avec lui, et à mon nom il lèvera la tête;
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
et je mettrai sa main sur la mer, et sa droite sur les fleuves.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Il m'invoquera ainsi: « Tu es mon père, mon Dieu, et mon rocher sauveur! » –
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Bien plus, je l'instituerai mon premier-né, le plus éminent des rois de la terre,
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Je lui garderai ma grâce éternellement, et mon alliance pour lui sera perpétuelle.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Je rendrai sa race éternelle, et je donnerai à son trône la durée des Cieux.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Si ses fils abandonnent ma loi, et ne se dirigent pas selon mes jugements,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
s'ils violent mes commandements, et n'observent pas mes préceptes;
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
Je punirai de la verge leur désobéissance, et de fléaux, leur crime;
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
mais je ne lui retirerai point ma faveur, et ne démentirai point ma fidélité;
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
je ne violerai point mon alliance, et ne changerai point la parole émise par mes lèvres.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Je l'ai juré une fois par ma sainteté: Jamais envers David je ne serai menteur!
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
sa race subsistera éternellement, et son trône, comme le soleil, subsistera devant moi;
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
comme la lune, pour jamais il est consolidé; et le témoin qui est dans la nue, est véridique. »
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Et Tu nous as rejetés, nous as répudiés, tu t'es irrité contre ton Oint;
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
tu as méprisé l'alliance faite avec ton serviteur; tu as souillé, fait tomber son diadème en terre;
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
tu as abattu toutes ses murailles, mis ses boulevards en ruines.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Tous les passants le pillent, il est l'opprobre de ses voisins.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Tu as exalté la droite de ses oppresseurs, réjoui tous ses ennemis;
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
et tu as fait céder le tranchant de son glaive, et tu ne l'as pas soutenu dans le combat.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Tu as réduit sa splendeur, et précipité son trône sur la terre;
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
tu as abrégé les jours de sa jeunesse, tu l'as couvert d'ignominie. (Pause)
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Éternel, jusques à quand te cacheras-tu toujours, et ton courroux sera-t-il enflammé comme un feu?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Pense à moi! qu'est-ce que la vie? Pour quel néant tu as créé les enfants des humains!
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Quel homme vit, et ne voit pas la mort? dégage son âme de la main des Enfers? (Pause) (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Où sont tes grâces premières, Seigneur, qu'en ta fidélité tu promis par serment à David?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Souviens-toi, Seigneur, de l'opprobre de tes serviteurs; songe que je porte en mon cœur tous ces peuples nombreux,
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
que tes ennemis insultent, Éternel, insultent aux pas de ton Oint!
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Béni soit l'Éternel a jamais! Ainsi soit-il! Oui! Ainsi soit-il!
