Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Cantique d’Éthan, l’Ezrachite. Je chanterai toujours les bontés de l’Éternel; Ma bouche fera connaître à jamais ta fidélité.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Car je dis: La bonté a des fondements éternels; Tu établis ta fidélité dans les cieux.
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
J’ai fait alliance avec mon élu; Voici ce que j’ai juré à David, mon serviteur:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
J’affermirai ta postérité pour toujours, Et j’établirai ton trône à perpétuité. (Pause)
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Les cieux célèbrent tes merveilles, ô Éternel! Et ta fidélité dans l’assemblée des saints.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
Car qui, dans le ciel, peut se comparer à l’Éternel? Qui est semblable à toi parmi les fils de Dieu?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
Dieu est terrible dans la grande assemblée des saints, Il est redoutable pour tous ceux qui l’entourent.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Éternel, Dieu des armées! Qui est comme toi puissant, ô Éternel? Ta fidélité t’environne.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Tu domptes l’orgueil de la mer; Quand ses flots se soulèvent, tu les apaises.
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Tu écrasas l’Égypte comme un cadavre, Tu dispersas tes ennemis par la puissance de ton bras.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
C’est à toi qu’appartiennent les cieux et la terre, C’est toi qui as fondé le monde et ce qu’il renferme.
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
Tu as créé le nord et le midi; Le Thabor et l’Hermon se réjouissent à ton nom.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Ton bras est puissant, Ta main forte, ta droite élevée.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
La justice et l’équité sont la base de ton trône. La bonté et la fidélité sont devant ta face.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Heureux le peuple qui connaît le son de la trompette; Il marche à la clarté de ta face, ô Éternel!
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
Il se réjouit sans cesse de ton nom, Et il se glorifie de ta justice.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Car tu es la gloire de sa puissance; C’est ta faveur qui relève notre force.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Car l’Éternel est notre bouclier, Le Saint d’Israël est notre roi.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Alors tu parlas dans une vision à ton bien-aimé, Et tu dis: J’ai prêté mon secours à un héros, J’ai élevé du milieu du peuple un jeune homme;
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
J’ai trouvé David, mon serviteur, Je l’ai oint de mon huile sainte.
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
Ma main le soutiendra, Et mon bras le fortifiera.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
L’ennemi ne le surprendra pas, Et le méchant ne l’opprimera point;
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
J’écraserai devant lui ses adversaires, Et je frapperai ceux qui le haïssent.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Ma fidélité et ma bonté seront avec lui, Et sa force s’élèvera par mon nom.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Je mettrai sa main sur la mer, Et sa droite sur les fleuves.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Lui, il m’invoquera: Tu es mon père, Mon Dieu et le rocher de mon salut!
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
Et moi, je ferai de lui le premier-né, Le plus élevé des rois de la terre.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Je lui conserverai toujours ma bonté, Et mon alliance lui sera fidèle;
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Je rendrai sa postérité éternelle, Et son trône comme les jours des cieux.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Si ses fils abandonnent ma loi Et ne marchent pas selon ses ordonnances,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
S’ils violent mes préceptes Et n’observent pas mes commandements,
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
Je punirai de la verge leurs transgressions, Et par des coups leurs iniquités;
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
Mais je ne lui retirerai point ma bonté Et je ne trahirai pas ma fidélité,
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Je ne violerai point mon alliance Et je ne changerai pas ce qui est sorti de mes lèvres.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
J’ai juré une fois par ma sainteté: Mentirai-je à David?
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
Sa postérité subsistera toujours; Son trône sera devant moi comme le soleil,
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
Comme la lune il aura une éternelle durée. Le témoin qui est dans le ciel est fidèle. (Pause)
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
Et pourtant, tu as rejeté, tu as repoussé! Tu t’es irrité contre ton oint!
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Tu as dédaigné l’alliance avec ton serviteur; Tu as abattu, profané sa couronne.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Tu as détruit toutes ses murailles, Tu as mis en ruines ses forteresses.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Tous les passants le dépouillent; Il est un objet d’opprobre pour ses voisins.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Tu as élevé la droite de ses adversaires, Tu as réjoui tous ses ennemis;
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Tu as fait reculer le tranchant de son glaive, Et tu ne l’as pas soutenu dans le combat.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Tu as mis un terme à sa splendeur, Et tu as jeté son trône à terre;
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Tu as abrégé les jours de sa jeunesse, Tu l’as couvert de honte. (Pause)
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
Jusques à quand, Éternel! Te cacheras-tu sans cesse, Et ta fureur s’embrasera-t-elle comme le feu?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Rappelle-toi ce qu’est la durée de ma vie, Et pour quel néant tu as créé tous les fils de l’homme.
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Y a-t-il un homme qui puisse vivre et ne pas voir la mort, Qui puisse sauver son âme du séjour des morts? (Pause) (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Où sont, Seigneur! Tes bontés premières, Que tu juras à David dans ta fidélité?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Souviens-toi, Seigneur! De l’opprobre de tes serviteurs, Souviens-toi que je porte en mon sein tous les peuples nombreux;
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
Souviens-toi des outrages de tes ennemis, ô Éternel! De leurs outrages contre les pas de ton oint.
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Béni soit à jamais l’Éternel! Amen! Amen!
