Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Maschil of Ethan the Ezrahite. I will sing of the mercies of the LORD for ever: with my mouth will I make known thy faithfulness to all generations.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

For I have said, Mercy shall be built up for ever: thy faithfulness wilt thou establish in the very heavens.

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

I have made a covenant with my chosen, I have sworn to David my servant,

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.” (Sela)

Thy seed will I establish for ever, and build up thy throne to all generations. (Selah)

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

And the heavens shall praise thy wonders, O LORD; thy faithfulness also in the congregation of the saints.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

For who in the heaven can be compared to the LORD? [who] among the sons of the mighty can be likened to the LORD?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

God is greatly to be feared in the assembly of the saints, and to be had in reverence by all [them that are] about him.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

O LORD God of hosts, who [is] a strong LORD like to thee? or to thy faithfulness around thee?

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Thou rulest the raging of the sea: when its waves arise, thou stillest them.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Thou hast broken Rahab in pieces, as one that is slain; thou hast scattered thy enemies with thy strong arm.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

The heavens [are] thine, the earth also [is] thine: [as for] the world, and the fullness of it, thou hast founded them.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

The north and the south thou hast created them: Tabor and Hermon shall rejoice in thy name.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Thou hast a mighty arm: strong is thy hand, [and] high is thy right hand.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Justice and judgment [are] the habitation of thy throne: mercy and truth shall go before thy face.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Blessed [are] the people that know the joyful sound: they shall walk, O LORD, in the light of thy countenance.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

In thy name shall they rejoice all the day: and in thy righteousness shall they be exalted.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

For thou [art] the glory of their strength: and in thy favor our horn shall be exalted.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

For the LORD [is] our defense; and the Holy One of Israel [is] our king.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Then thou didst speak in vision to thy holy one, and say, I have laid help upon [one that is] mighty; I have exalted [one] chosen out of the people.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

I have found David my servant; with my holy oil have I anointed him:

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

With whom my hand shall be established: my arm also shall strengthen him.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

The enemy shall not exact upon him; nor the son of wickedness afflict him.

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

And I will beat down his foes before his face, and afflict them that hate him.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

But my faithfulness and my mercy [shall be] with him: and in my name shall his horn be exalted.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

I will set his hand also in the sea, and his right hand in the rivers.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

He shall cry to me, Thou [art] my father, my God, and the rock of my salvation.

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Also I will make him [my] first-born, higher than the kings of the earth.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

My mercy will I keep for him for evermore, and my covenant shall stand fast with him.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

His seed also will I make [to endure] for ever, and his throne as the days of heaven.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

If his children forsake my law, and walk not in my judgments;

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

If they break my statutes, and keep not my commandments;

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

Then will I visit their transgression with the rod, and their iniquity with stripes.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Nevertheless my loving-kindness will I not utterly take from him, nor suffer my faithfulness to fail.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

My covenant will I not break, nor alter the thing that hath gone out of my lips.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Once have I sworn by my holiness that I will not lie to David.

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

His seed shall endure for ever, and his throne as the sun before me.

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

It shall be established for ever as the moon, and [as] a faithful witness in heaven. (Selah)

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

But thou hast cast off and abhorred, thou hast been wroth with thy anointed.

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Thou hast made void the covenant of thy servant: thou hast profaned his crown [by casting it] to the ground.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Thou hast broken down all his hedges; thou hast brought his strong holds to ruin.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

All that pass by the way plunder him: he is a reproach to his neighbors.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Thou hast set up the right hand of his adversaries; thou hast made all his enemies to rejoice.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Thou hast also turned the edge of his sword, and hast not made him to stand in the battle.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Thou hast made his glory to cease, and cast his throne down to the ground.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

The days of his youth hast thou shortened: thou hast covered him with shame. (Selah)

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

How long, LORD, wilt thou hide thyself? for ever? shall thy wrath burn like fire?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Remember how short my time is: why hast thou made all men in vain?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

What man [is he that] liveth, and shall not see death? shall he deliver his soul from the hand of the grave? (Selah) (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

LORD, where [are] thy former loving-kindnesses, [which] thou didst swear to David in thy truth?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Remember, LORD, the reproach of thy servants; [how] I do bear in my bosom [the reproach of] all the mighty people;

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

With which thy enemies have reproached, O LORD; with which they have reproached the footsteps of thy anointed

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Blessed [be] the LORD for evermore. Amen and amen.