Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

A Psalme to give instruction, of Ethan the Ezrahite. I will sing the mercies of the Lord for euer: with my mouth will I declare thy trueth from generation to generation.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

For I said, Mercie shalbe set vp for euer: thy trueth shalt thou stablish in ye very heauens.

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

I haue made a couenant with my chosen: I haue sworne to Dauid my seruant,

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

Thy seede will I stablish for euer, and set vp thy throne from generation to generation. (Selah)

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

O Lord, euen the heauens shall prayse thy wonderous worke: yea, thy trueth in the Congregation of the Saints.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

For who is equall to the Lord in the heauen? and who is like the Lord among the sonnes of the gods?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

God is very terrible in the assemblie of the Saints, and to be reuerenced aboue all, that are about him.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

O Lord God of hostes, who is like vnto thee, which art a mightie Lord, and thy trueth is about thee?

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Thou rulest the raging of the sea: when the waues thereof arise, thou stillest them.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Thou hast beaten downe Rahab as a man slaine: thou hast scattered thine enemies with thy mightie arme.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

The heauens are thine, the earth also is thine: thou hast layde the foundation of the world, and all that therein is.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

Thou hast created the North and the South: Tabor and Hermon shall reioyce in thy Name.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Thou hast a mightie arme: strong is thine hand, and high is thy right hand.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Righteousnesse and equitie are the stablishment of thy throne: mercy and trueth goe before thy face.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Blessed is the people, that can reioyce in thee: they shall walke in the light of thy countenance, O Lord.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

They shall reioyce continually in thy Name, and in thy righteousnes shall they exalt them selues.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

For thou art the glory of their strength, and by thy fauour our hornes shall be exalted.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

For our shield apperteineth to the Lord, and our King to the holy one of Israel.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Thou spakest then in a vision vnto thine Holy one, and saydest, I haue layde helpe vpon one that is mightie: I haue exalted one chosen out of the people.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

I haue found Dauid my seruant: with mine holy oyle haue I anoynted him.

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

Therefore mine hande shall be established with him, and mine arme shall strengthen him.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

The enemie shall not oppresse him, neither shall the wicked hurt him.

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

But I will destroy his foes before his face, and plague them that hate him.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

My trueth also and my mercie shall be with him, and in my Name shall his horne be exalted.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

I will set his hand also in the sea, and his right hand in the floods.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

He shall cry vnto mee, Thou art my Father, my God and the rocke of my saluation.

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

Also I wil make him my first borne, higher then the Kings of the earth.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

My mercie will I keepe for him for euermore, and my couenant shall stande fast with him.

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

His seede also will I make to endure for euer, and his throne as the dayes of heauen.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

But if his children forsake my Lawe, and walke not in my iudgements:

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

If they breake my statutes, and keepe not my commandements:

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

Then will I visite their transgression with the rod, and their iniquitie with strokes.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Yet my louing kindnesse will I not take from him, neither will I falsifie my trueth.

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

My couenant wil I not breake, nor alter the thing that is gone out of my lips.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

I haue sworne once by mine holines, that I will not fayle Dauid, saying,

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

His seede shall endure for euer, and his throne shalbe as the sunne before me.

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

He shalbe established for euermore as the moone, and as a faythfull witnes in the heauen. (Selah)

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

But thou hast reiected and abhorred, thou hast bene angry with thine Anoynted.

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Thou hast broken the couenant of thy seruant, and profaned his crowne, casting it on the ground.

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Thou hast broken downe all his walles: thou hast layd his fortresses in ruine.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

All that goe by the way, spoyle him: he is a rebuke vnto his neighbours.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Thou hast set vp the right hand of his enemies, and made all his aduersaries to reioyce.

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Thou hast also turned the edge of his sworde, and hast not made him to stand in the battell.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Thou hast caused his dignitie to decay, and cast his throne to the ground.

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

The dayes of his youth hast thou shortned, and couered him with shame. (Selah)

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

Lord, howe long wilt thou hide thy selfe, for euer? shall thy wrath burne like fire?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Remember of what time I am: wherefore shouldest thou create in vaine all the children of men?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

What man liueth, and shall not see death? shall hee deliuer his soule from the hande of the graue? (Selah) (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

Lord, where are thy former mercies, which thou swarest vnto Dauid in thy trueth?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Remember, O Lord, the rebuke of thy seruants, which I beare in my bosome of all the mightie people.

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

For thine enemies haue reproched thee, O Lord, because they haue reproched the footesteps of thine Anointed.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Praised be the Lord for euermore. So be it, euen so be it.