Salme 89

1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

An instruction. Of Ethan the Ezrahite. I will sing of the loving-kindness of Jehovah for ever; with my mouth will I make known thy faithfulness from generation to generation.

2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

For I said, Loving-kindness shall be built up for ever; in the very heavens wilt thou establish thy faithfulness.

3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

I have made a covenant with mine elect, I have sworn unto David my servant:

4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

Thy seed will I establish for ever, and build up thy throne from generation to generation. (Selah)

5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

And the heavens shall celebrate thy wonders, O Jehovah, and thy faithfulness in the congregation of the saints.

6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

For who in the heaven can be compared to Jehovah? [who] among the sons of the mighty shall be likened to Jehovah?

7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

God is greatly to be feared in the council of the saints, and terrible for all that are round about him.

8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

Jehovah, God of hosts, who is like unto thee, the strong Jah? And thy faithfulness is round about thee.

9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

Thou rulest the pride of the sea: when its waves arise, thou stillest them.

10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Thou hast crushed Rahab as one that is slain; thou hast scattered thine enemies with the arm of thy strength.

11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

Thine are the heavens, the earth also is thine; the world and its fulness, thou hast founded them.

12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

The north and the south, thou hast created them: Tabor and Hermon triumph in thy name.

13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

Thine is the arm of might: strong is thy hand, high is thy right hand.

14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

Righteousness and judgment are the foundation of thy throne; loving-kindness and truth go before thy face.

15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

Blessed is the people that know the shout of joy: they walk, O Jehovah, in the light of thy countenance.

16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

In thy name are they joyful all the day, and in thy righteousness are they exalted.

17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

For thou art the glory of their strength; and in thy favour our horn shall be exalted.

18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

For Jehovah is our shield, and the Holy One of Israel, our king.

19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

Then thou spakest in vision of thy Holy One, and saidst, I have laid help upon a mighty one; I have exalted one chosen out of the people.

20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

I have found David my servant; with my holy oil have I anointed him:

21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

With whom my hand shall be established; and mine arm shall strengthen him.

22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

No enemy shall exact upon him, nor the son of wickedness afflict him;

23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

But I will beat down his adversaries before his face, and will smite them that hate him.

24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

And my faithfulness and my loving-kindness shall be with him, and by my name shall his horn be exalted.

25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

And I will set his hand in the sea, and his right hand in the rivers.

26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

He shall call unto me, Thou art my father, my God, and the rock of my salvation;

27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

And as to me, I will make him firstborn, the highest of the kings of the earth.

28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

My loving-kindness will I keep for him for evermore, and my covenant shall stand fast with him;

29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

And I will establish his seed for ever, and his throne as the days of heaven.

30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

If his sons forsake my law, and walk not in mine ordinances;

31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

If they profane my statutes, and keep not my commandments:

32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

Then will I visit their transgression with the rod, and their iniquity with stripes.

33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

Nevertheless my loving-kindness will I not utterly take from him, nor belie my faithfulness;

34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

My covenant will I not profane, nor alter the thing that is gone out of my lips.

35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Once have I sworn by my holiness; I will not lie unto David:

36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

His seed shall endure for ever, and his throne as the sun before me;

37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

It shall be established for ever as the moon, and the witness in the sky is firm. (Selah)

38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

But thou hast rejected and cast off; thou hast been very wroth with thine anointed:

39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

Thou hast made void the covenant of thy servant; thou hast profaned his crown to the ground:

40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

Thou hast broken down all his hedges; thou hast brought his strongholds to ruin.

41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

All that pass by the way plunder him; he is become a reproach to his neighbours.

42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

Thou hast exalted the right hand of his oppressors; thou hast made all his enemies to rejoice:

43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

Yea, thou hast turned back the edge of his sword, and hast not made him stand in the battle.

44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

Thou hast made his brightness to cease, and cast his throne down to the ground;

45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

The days of his youth hast thou shortened; thou hast covered him with shame. (Selah)

46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

How long, Jehovah, wilt thou hide thyself for ever? shall thy fury burn like fire?

47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

Remember, as regards me, what life is. Wherefore hast thou created all the children of men to be vanity?

48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

What man liveth, and shall not see death? Shall he deliver his soul from the power of Sheol? (Selah) (Sheol h7585)

49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

Where, Lord, are thy former loving-kindnesses, [which] thou swarest unto David in thy faithfulness?

50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

Remember, Lord, the reproach of thy servants — that I bear in my bosom [that of] all the mighty peoples —

51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

Wherewith thine enemies, O Jehovah, have reproached, wherewith they have reproached the footsteps of thine anointed.

52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

Blessed be Jehovah for evermore! Amen, and Amen.