Salme 89
1 En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
Poučna pjesma. Ezrahijca Etana. O ljubavi Jahvinoj pjevat ću dovijeka, kroza sva koljena vjernost ću tvoju naviještati.
2 Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
Ti reče: “Zavijeke je sazdana ljubav moja!” U nebu utemelji vjernost svoju:
3 „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
“Savez sklopih s izabranikom svojim, zakleh se Davidu, sluzi svome:
4 Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
tvoje potomstvo održat ću dovijeka, za sva koljena sazdat ću prijestolje tvoje.”
5 Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
Nebesa veličaju čudesa tvoja, Jahve, i tvoju vjernost u zboru svetih.
6 Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
TÓa tko je u oblacima ravan Jahvi, tko li je Jahvi sličan među sinovima Božjim?
7 en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
Bog je strahovit u zboru svetih, velik i strašan svima oko sebe.
8 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
Jahve, Bože nad Vojskama, tko je kao ti? Silan si, Jahve, i vjernost te okružuje.
9 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
Ti zapovijedaš bučnome moru, obuzdavaš silu valova njegovih;
10 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
ti sasječe Rahaba i zgazi, snažnom mišicom rasu dušmane svoje.
11 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
Tvoja su nebesa i tvoja je zemlja, zemljin krug ti si sazdao i sve što je na njemu;
12 Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
sjever i jug ti si stvorio, Tabor i Hermon kliču imenu tvojemu.
13 Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
Tvoja je mišica snažna, ruka čvrsta, desnica dignuta.
14 Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
Pravda i Pravednost temelj su prijestolja tvoga, Ljubav i Istina koračaju pred tobom.
15 Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
Blago narodu vičnu svetom klicanju, on hodi u sjaju lica tvojega, Jahve,
16 I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
u tvom se imenu raduje svagda i tvojom se pravdom ponosi.
17 Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
Jer ti si ures moći njegove, po tvojoj milosti raste snaga naša.
18 Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
Jer Jahve je štit naš, Svetac Izraelov kralj je naš.
19 Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
Nekoć si u viđenju govorio pobožnima svojim: “Junaku stavih krunu na glavu, izabranika iz naroda izdigoh;
20 Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
nađoh Davida, slugu svoga, svetim ga svojim uljem pomazah,
21 Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
da ruka moja svagda ostane s njime i moja mišica da ga krijepi.
22 Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
Neće ga nadmudriti dušmanin, niti oboriti sin bezakonja.
23 Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
Razbit ću pred njim protivnike njegove, pogubit ću mrzitelje njegove.
24 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
Vjernost moja i dobrota bit će s njime i u mome imenu rast će mu snaga.
25 Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
Pružit ću njegovu ruku nad more, do Rijeke desnicu njegovu.
26 Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
On će me zvati: 'Oče moj! Bože moj i hridi spasa mojega.'
27 Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
A ja ću ga prvorođencem učiniti, najvišim među kraljevima svijeta.
28 Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
Njemu ću sačuvati dovijeka naklonost svoju i Savez svoj vjeran.
29 Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
Njegovo ću potomstvo učiniti vječnim i prijestolje mu kao dan nebeski.
30 Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
Ako li mu sinovi Zakon moj ostave i ne budu hodili po naredbama mojim,
31 dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
ako li prestupe odredbe moje i ne budu čuvali zapovijedi mojih;
32 Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
šibom ću kazniti nedjelo njihovo, udarcima ljutim krivicu njihovu,
33 Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
ali mu naklonosti svoje oduzeti neću niti ću prekršiti vjernosti svoje.
34 Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
Neću povrijediti Saveza svojega i neću poreći obećanja svoga.
35 Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
Jednom se zakleh svetošću svojom: Davida prevariti neću:
36 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
potomstvo će njegovo ostati dovijeka, prijestolje njegovo preda mnom kao sunce,
37 den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
ostat će dovijeka kao mjesec, vjerni svjedok na nebu.”
38 Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
A sada ti ga odbi i odbaci, silno se razgnjevi na pomazanika svoga.
39 Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
Prezre Savez sa slugom svojim i krunu njegovu do zemlje ponizi.
40 Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
Razvali sve zidine njegove, njegove utvrde u ruševine baci.
41 Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
Pljačkaju ga svi što naiđu, na ruglo je susjedima svojim.
42 Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
Podiže desnicu dušmana njegovih i obradova protivnike njegove.
43 Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
Otupi oštricu mača njegova, u boju mu ne pomože.
44 Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
Njegovu sjaju kraj učini, njegovo prijestolje na zemlju obori.
45 Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
Skratio si dane mladosti njegove, sramotom ga pokrio.
46 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
TÓa dokle ćeš, Jahve? Zar ćeš se uvijek skrivati? Hoće li gnjev tvoj k'o oganj gorjeti?
47 Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
Sjeti se kako je kratak život moj, kako si ljude prolazne stvorio!
48 Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
Tko živ smrti vidjeti neće? Tko će od ruke Podzemlja dušu sačuvati? (Sheol h7585)
49 Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
Gdje li je, Jahve, tvoja dobrota iskonska kojom se Davidu zakle na vjernost svoju?
50 Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
Sjeti se, Jahve, sramote slugu svojih: u srcu nosim svu mržnju pogana
51 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
s kojom nasrću dušmani tvoji, Jahve, s kojom nasrću na korake pomazanika tvoga.
52 Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
Blagoslovljen Jahve dovijeka! Tako neka bude. Amen!
