< Salme 88 >
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
Oh Yavé, ʼElohim de mi salvación, Día y noche clamo delante de Ti.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Llegue mi oración a tu Presencia. Inclina tu oído a mi clamor.
3 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol )
Porque mi alma está harta de aflicciones, Y mi vida se acerca al Seol. (Sheol )
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Soy contado entre los que descienden al sepulcro. Soy como un varón sin fuerza,
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Olvidado entre los muertos, Como los asesinados que están tendidos en la tumba, De quienes ya no te acuerdas, y son cortados de tu mano.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Me colocaste en la fosa más profunda, En lugares oscuros, en las profundidades.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Tu ira pesa sobre mí. Me afliges con todas tus olas. (Selah)
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Alejaste a mis conocidos de mí. Me pusiste como un objeto de repugnancia para ellos. Estoy encerrado y no puedo salir.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Mis ojos se enfermaron por causa de la aflicción. Cada día te invoco, oh Yavé. Extiendo mis manos hacia Ti:
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
¿Harás milagros a favor de los muertos? ¿Se levantarán los muertos para alabarte? (Selah)
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
¿Se anunciará en el sepulcro tu misericordia, Tu fidelidad en el Abadón?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
¿Serán reconocidas tus maravillas en la oscuridad, Y tu justicia en la tierra del olvido?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Pero yo te invoco, oh Yavé, Clamo por ayuda. De mañana mi súplica llega delante de Ti.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
¿Por qué, oh Yavé, desechas mi alma? ¿Por qué escondes de mí tu rostro?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Desde mi juventud estuve afligido y necesitado. Sufrí tus terrores. Estuve turbado.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Tu ardiente ira pasó sobre mí. Tus terrores me destruyeron.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Me rodean de continuo como aguas. En conjunto me cercaron.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Alejaste de mí a mis amigos y compañeros. Solo la oscuridad es mi compañera.