Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
MAIN Ieowa, Kot ai jaunkamaur, i kin likwir nin ran o ni pon mo’mui.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Kom kotin mueid on, ai kapakap en lelda won komui. Kom kotin kapaik don karon omui kan ai likelikwir.
Pwe nen i me dir en mamauk, o maur i koren ion mela. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Nai kin wadok on ir memelar, nai dueta ol amen, me jolar
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
I wonon nan pun en me melar akan, me wonon nan joujou, me kom jolar kotin kupura, pwe re lokidokilar jan nan lim omui.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Kom kotin kaje ia lar nan joujou, waja rotorot o lol.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Omui onion kin katoutou ia, o kom kotin idan kin ia di omui iluk kan.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Kom kotiki woner kompoke pa i kan waja doo, kom kotin wia kin ia la me jued kot on ir, i jalidier o jo kak pitila.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Maj ai juede kilar ai luet, nin ran karoj i potoan on komui, Main Ieowa, o i kapa won komui pa i kat.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Kom pan kotin kajaleda omui manaman ren me melar akan? De me melar akan pan maurada danke komui?
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Re pan kojoia duen omui kalanan nan joujou kan? O wajan mela duen omui melel?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Omui manaman akan pan janjaleda waja rotorot, o omui pun nan jap en me re jolar kin lamelame?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
A i kin potoan likwir on komui, Main Ieowa nin manjan, ai kapakap pan lel won komui.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Main Ieowa, da me kom kotin kaje ia kila, o da me kom okila ki jilan ar mo i?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Nai me luet o jaliel jan ni ai pulepul; i kin kamekamki omui kalom, i koren ion jolar kaporopor.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Omui onion kin kadupal ia di, omui kalom kawe ia Iar
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Re kapil ia pena dueta pil akan jan ni manjan lel jautik, ir karoj kapil ia pena.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Kom kotiki woner kompoke pa I oai warok kan waja doo, rotorot eta ai warok.
