Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
canticum psalmi filiis Core in finem pro Maeleth ad respondendum intellectus Eman Ezraitae Domine Deus salutis meae die clamavi et nocte coram te
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
intret in conspectu tuo oratio mea inclina aurem tuam ad precem meam
quia repleta est malis anima mea et vita mea in inferno adpropinquavit (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
aestimatus sum cum descendentibus in lacum factus sum sicut homo sine adiutorio
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
inter mortuos liber sicut vulnerati dormientes in sepulchris quorum non es memor amplius et ipsi de manu tua repulsi sunt
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
posuerunt me in lacu inferiori in tenebrosis et in umbra mortis
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
super me confirmatus est furor tuus et omnes fluctus tuos induxisti super me diapsalma
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
longe fecisti notos meos a me posuerunt me abominationem sibi traditus sum et non egrediebar
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
oculi mei languerunt prae inopia clamavi ad te Domine tota die expandi ad te manus meas
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
numquid mortuis facies mirabilia aut medici suscitabunt et confitebuntur tibi diapsalma
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
numquid narrabit aliquis in sepulchro misericordiam tuam et veritatem tuam in perditione
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
numquid cognoscentur in tenebris mirabilia tua et iustitia tua in terra oblivionis
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
et ego ad te Domine clamavi et mane oratio mea praeveniet te
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
ut quid Domine repellis orationem meam avertis faciem tuam a me
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
pauper sum ego et in laboribus a iuventute mea exaltatus autem humiliatus sum et conturbatus
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
in me transierunt irae tuae et terrores tui conturbaverunt me
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
circuierunt me sicut aqua tota die circumdederunt me simul
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
elongasti a me amicum et proximum et notos meos a miseria
