< Salme 88 >
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
Cantiques. Psaume des fils de Coré. Au maître de chant. A chanter sur le ton plaintif. Cantique d’Héman l’Ezrahite. Yahweh, Dieu de mon salut, quand je crie la nuit devant toi,
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
que ma prière arrive en ta présence, prête l’oreille à mes supplications!
3 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol )
Car mon âme est rassasiée de maux, et ma vie touche au schéol. (Sheol )
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
On me compte parmi ceux qui descendent dans la fosse, je suis comme un homme à bout de forces.
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
je suis comme délaissé parmi les morts, pareil aux cadavres étendus dans le sépulcre, dont tu n’as plus le souvenir, et qui sont soustraits à ta main.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Tu m’as jeté au fond de la fosse, dans les ténèbres, dans les abîmes.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Sur moi s’appesantit ta fureur, tu m’accables de tous tes flots. — Séla.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Tu as éloigné de moi mes amis, tu m’as rendu pour eux un objet d’horreur; je suis emprisonné sans pouvoir sortir;
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
mes yeux se consument dans la souffrance. Je t’invoque tout le jour, Yahweh, j’étends les mains vers toi.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Feras-tu un miracle pour les morts; ou bien les ombres se lèveront-elles pour te louer? — Séla.
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Publie-t-on ta bonté dans le sépulcre, ta fidélité dans l’abîme?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Tes prodiges sont-ils connus dans la région des ténèbres et ta justice dans la terre de l’oubli?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Et moi, Yahweh, je crie vers toi, ma prière va au-devant de toi dès le matin.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Pourquoi, Yahweh, repousses-tu mon âme, me caches-tu ta face?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Je suis malheureux et moribond depuis ma jeunesse; sous le poids de tes terreurs, je ne sais que devenir.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Tes fureurs passent sur moi, tes épouvantes m’accablent.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Comme des eaux débordées elles m’environnent tout le jour; elles m’assiègent toutes ensemble.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Tu as éloigné de moi mes amis et mes proches; mes compagnons, ce sont les ténèbres de la tombe.