Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
“A song or psalm of the sons of Korach, to the chief musician upon Machalath-le'annoth, a Maskil of Heman the Ezrachite.” O Lord the God of my salvation, by day do I cry, [and] at night I am before thee.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Let my prayer come unto thy presence; incline thy ear unto my entreaty.
For my soul is sated with troubles; and my life draweth nigh unto the nether world. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
I am counted with those that descend into the pit; I am become as a man without vigor:
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Free among the dead, like the slain that dwell in the grave, whom thou rememberest no more; and those that are cut off by thy hand.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Thou hast laid me in the pit of the lower world, in darkness, in the depths.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Upon me lieth heavily thy fury, and with all thy billows hast thou afflicted me. (Selah)
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Thou hast removed my acquaintances far from me; thou hast rendered me an abomination unto them: I am imprisoned, and I cannot go forth.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
My eye languisheth by reason of affliction: I call on thee, O Lord, every day, I stretch out unto thee my hands.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Wilt thou display wonders to the dead? shall the departed arise [and] thank thee? (Selah)
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Shall thy kindness be related in the grave? thy faithfulness in the place of corruption?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Shall thy wonders be acknowledged in the darkness? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Yet I cry indeed aloud unto thee, O Lord; and in the morning shall my prayer come before thee.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Why, O Lord, wilt thou cast off my soul? [why] wilt thou hide thy face from me?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
I am afflicted and perishing from my youth up: I bear thy terrors, I am distracted.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Over me have the fires of thy wrath passed; thy terrors have destroyed me;
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
They encompass me like water all the time; they have closed in round about me together.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Thou hast removed far from me lover and friend, my acquaintances [are in] darkness.
