Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
O Yhwh God of my salvation, I have cried day and night before thee:
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Let my prayer come before thee: incline thine ear unto my cry;
For my soul is full of troubles: and my life draweth nigh unto the grave. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength:
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. (Selah)
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Thou hast put away mine acquaintance far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Mine eye mourneth by reason of affliction: Yhwh, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands unto thee.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Wilt thou shew wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? (Selah)
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
But unto thee have I cried, O Yhwh; and in the morning shall my prayer come before thee.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Yhwh, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
They came round about me daily like water; they compassed me about together.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Lover and friend hast thou put far from me, and mine acquaintance into darkness.
