Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
O lord God of my salvation, I have cried day and night before you:
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Let my prayer come before you: incline your ear to my cry;
For my soul is full of troubles: and my life draws near to the grave. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that has no strength:
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom you remember no more: and they are cut off from your hand.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
You have laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Your wrath lies hard on me, and you have afflicted me with all your waves. (Selah)
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
You have put away my acquaintance far from me; you have made me an abomination to them: I am shut up, and I cannot come forth.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
My eye mourns by reason of affliction: LORD, I have called daily on you, I have stretched out my hands to you.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Will you show wonders to the dead? shall the dead arise and praise you? (Selah)
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Shall your loving kindness be declared in the grave? or your faithfulness in destruction?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Shall your wonders be known in the dark? and your righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
But to you have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer prevent you.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
LORD, why cast you off my soul? why hide you your face from me?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer your terrors I am distracted.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Your fierce wrath goes over me; your terrors have cut me off.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
They came round about me daily like water; they compassed me about together.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Lover and friend have you put far from me, and my acquaintance into darkness.
