Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
A canticle of a psalm for the sons of Core: unto the end, for Maheleth, to answer understanding of Eman the Ezrahite. O Lord, the God of my salvation: I have cried in the day, and in the night before thee.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Let my prayer come in before thee: incline thy ear to my petition.
For my soul is filled with evils: and my life hath drawn nigh to hell. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
I am counted among them that go down to the pit: I am become as a man without help,
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Free among the dead. Like the slain sleeping in the sepulchres, whom thou rememberest no more: and they are cast off from thy hand.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
They have laid me in the lower pit: in the dark places, and in the shadow of death.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Thy wrath is strong over me: and all thy waves thou hast brought in upon me.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Thou hast put away my acquaintance far from me: they have set me an abomination to themselves. I was delivered up, and came not forth:
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
My eyes languished through poverty. All the day I cried to thee, O Lord: I stretched out my hands to thee.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Wilt thou shew wonders to the dead? or shall physicians raise to life, and give praise to thee?
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Shall any one in the sepulchre declare thy mercy: and thy truth in destruction?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Shall thy wonders be known in the dark; and thy justice in the land of forgetfulness?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
But I, O Lord, have cried to thee: and in the morning my prayer shall prevent thee.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Lord, why castest thou off my prayer: why turnest thou away thy face from me?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
I am poor, and in labours from my youth: and being exalted have been humbled and troubled.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Thy wrath hath come upon me: and thy terrors have troubled me.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
They have come round about me like water all the day: they have compassed me about together.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Friend and neighbour thou hast put far from me: and my acquaintance, because of misery.
