Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
O Yahweh Pakai, eihuhhing'a ka Pathen Elohim, sunleh nangma kakou in, jan leh nakom kahin nailut ji e.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Tun kakouna neijah peh'in lang katona neisan peh'in.
Ajeh chu kahin khohi boina adim in, thinan eikainai chehcheh e. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Athisa bang bep kahitai, mithahat tah khat athahat na bei nungsang bep kahitai.
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Amahon mithi lah'a eidalha uvin lhan ah mithi lup'in kalum e. Keima hi suhmil in kaum tai, nami kaihoina a kon in eiki lamang tai.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Nang in kotong noinung pen athim pen ah neison lha e.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Nalung han na gihtah chun eidelphan, hichu twi kinong bangin akinong'in eichup tai.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Keima hi doumah in neisem in kagol kapai ho neidelmang peh gamtai. Keima hi thang'ah ka-oh in kitoldoh theilouvin kaum e.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Kamit lhin kamit achupmin kho muthei louvin kaum e. O Yahweh Pakai niseh'in na panpina kathum in nami lungsetna ngaichan kakhut teni kahin sange.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Nathil kidang bol hohi mithi dinga phachom ding hinam? Mithi hungthodoh a nathangvah theiding hinam?
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Lhankhuh a kon in amahon nami ngailutna longlou hi ahin phongdoh theina diuvem? Suhmangna mun'a umhon nakitah nahi aphongdoh theina diuvem?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Muthim'in nathilbol kidang hohi aseiphong nadiuvem? Thil suhmil delna gama umhon na chonphat na hochu aseiphong theina diuvem?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
O Yahweh Pakai nangma kakouve, niseh-a nakom a katao jingding ahi.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
O Yahweh Pakai, ibolla kei nei paidoh hitam? Ibol a kei a kon a naki heimang hitam?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Kakhang don lai a pat a, kanatna hin thina komcha eina lhutsa ahitan, nagim neina masanga hin thabei leh lungkham tah'in kading e.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Nalunghan na tijat umtah chun eilonvuh'in, tijat naumna chun eithabei sah e.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Hiche hochun sun nilhum in twisoh bangin kavel a eilon khum un ahi. Muthimhi kakinai pipen kagol in apang un ahi.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Nang man ka mite le ka ngailut cheng neilahpeh tai, Thimjing hi kaki naipi pen ka loi chu ahi tai.
