Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
Aw Bawipa, kai anik hulkung Khawsa, khawmthan khawdai na haiawh khy nyng.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Kak cykcahnaak ve na haiawh pha seitaw; kak khynaak benna nang haa keng law lah.
Ka hqingnaak ve kyinaak ing be nawh ka hqingnaak ve hlan ing ni a ning zoe qu hawh hy. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Lawk-kqawng na a nuk cetkhqi ing nik dawh sih haih uhy; kai vemyih tha amak awm thlang ve.
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Thlak thikhqi anglakawh ni hoep unawh, thlang him unawh hlan awh ami soei amyihna, nang a khoemnaak ak khuiawh amak awm voel hawh thlangkhqi amyihna, nang ing anih ce am sim qoe voel hyk ti.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Lawk-kqawng ak kai dyt ak hypnaak tit tit na ni ta hyk ti.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Nak kawsonaak ce kak khan awh ak qih soeih na ta tiksaw; hlipui ing ce ni sing malh hyk ti.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Ka pyikhqi awm ni lawh pe tiksaw cekkhqi am tyih kawi na ni sai hyk ti. Nik kqyp khak tiksaw ap cawn thai nyng;
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Kak kaw a seet aih awh ka mik qawi awm hyp khoep hawh hy. Aw Bawipa, nang ce khawnghi zung nik khy nyng saw, nang a venawh ka kut qawi ve phyl nyng.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Thlak thi a venawh kawpoek kyi ik-oeih nak dang sak nu? Ak thikhqi ing tho unawh nang nim kyihcah unawh nu?
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Phyi awh nang a lungnaak ce amik kqawn nu; seetnaak a hunawh nang a ypawmnaak ce amik kqawn nu?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Thannaak awh nang ak kawpoek kyi ik-oeih sai ce sim na ak awm nu, am awhtaw lunghilhnaak qam awh nang a dyngnaak ik-oieh ai ce a mik sim nu?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Cehlai Aw Bawipa, qeennaak thoeh doena na venawh khy nyng, mymcang hqit awh kak cykcahnaak ing na hai pha law hy.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Ikawtih Aw Bawipa, ni qoeng nawh, na haai na thuh hy voei?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Ka naasen ca awhkawng khuikha sim nyng saw thih pit dyna awm nyng; nak kqih awmnaak zawk nyng saw kawboet ing awm nyng.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Nak kawsonaak ing ni sing khyng nawh; nak kqih awmnaak ing ni plawci sak hy.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Khawnghi zung tuinu amyihna nik chung khoep uhy; cekkhqi ing nik chawi malh uhy.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Ka pyikhqi ingkaw ka lungnaak thlangkhqi ce lo tiksaw; thannaak ve ni ak zoe khyt pyi na a awm hawh hy.
