Salme 88
1 En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
Hina Gode na Gaga: sudafa! Na da eso huluane Dima wele sia: nana, amola gasia na da Dia midadi Dima maha.
2 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Na Dima sia: ne gadobe amo nabima! Na da Dia fidima: ne digini wele sia: be amo nabima!
Bidi hamosu bagohame da nama misiba: le, na da bogomu gadenei. (Sheol h7585)
4 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
Na gasa huluane da fisi dagoi! Na da dunu oda agoane bogomu gadenei agoai galebe.
5 løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
Na da bogogia: su sogebi amoga dialoma: ne fisi dagoi ba: sa! Na da fane legesu dunu agoane ilia uli dogoi ganodini dialebe agoai amo da Dia fidimu hamedene gogolesa gogoleidafa.
6 Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
Di da bogoi salasu uli dogoi gududafa amoga na sanasi dagoi. Amo gelabo da gasi dunasi amola sedadedafa.
7 Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
Dia ougi da na da: i hodo da: iya dioi bagade diala amola amoga na da banenesi diala.
8 Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
Di da hamobeba: le, na dogolegei dunu da nama gahegisa, amola na dogolegei dunu ilia siga na da wadela: idafa ba: sa. Na da halegale hobeamu hamedei ba: sa.
9 Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
Na da se nababeba: le, ba: mu gogolei. Hina Gode, na da eso huluane Dima wele sia: sa, amola na lobo gaguia gadole sia: ne gadolala.
10 Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
Di da bogoi dunuma musa: hame ba: su hou hahamoma: bela? Ilia da bu wa: legadole Dima nodone sia: ma: bela: ?
11 Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
Dunu ilia da Dia mae fisili asigi hou bogoi uli dogoi gelaba ganodini sia: ma: bela: ? Dia didili hamosu da gugununfinisisu soge amo ganodini dialoma: bela: ?
12 Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
Dia hame ba: su liligi hou da, amo gasi sogebi amo ganodini ba: ma: bela: ? Dunu ilia eno dunu amo da bogoi sogega daha hedolo gogolesa. Amo soge ganodini, Dia noga: idafa hou da dialoma: bela: ?
13 Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
Hina Gode, na da Dia na fidima: ne Dima wele sia: sa. Eso huluane hahabe na da Dima sia: ne gadosa.
14 Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
Hina Gode, abuliba: le Di da nama higale ba: sala: ? Abuliba: le Di da nama baligi fa: sala?
15 Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
Na da goifonoboga ganiniwane se nabasu amola na da bogomu gadenenewane esalusu. Na da Dia dawa: ma: ne se bidi iasu dioi bagadeba: le, amoga sesele gasa hame galebe.
16 Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
Dia ougi hou bagadedafa amoga na da banenesi dagoi. Dia gasa fili doagala: su amoga na da gugunufinisi dogoi.
17 De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
Eso huluane ilia da na sisiga: le aliligibi amo ba: sea, da hano hihi heda: i agoai ba: sa, ilia da na beba: le huluane eale disisa.
18 Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
Di da na dogolegeidafa ani sasamogene nabe dunu amo na fisiagama: ne hamoi, amola gasi fawane da na sama agoai gala.
