Salme 85

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn, en Psalme.

In finem, filiis Core, Psalmus. Benedixisti Domine terram tuam: avertisti captivitatem Iacob.

2 Herre! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage.

Remisisti iniquitatem plebis tuæ: operuisti omnia peccata eorum.

3 Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Synd. (Sela)

Mitigasti omnem iram tuam: avertisti ab ira indignationis tuæ.

4 Du har draget al din Harme tilbage, du har bortvendt din grumme Vrede.

Converte nos Deus salutaris noster: et averte iram tuam a nobis.

5 Hjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.

Numquid in æternum irasceris nobis? aut extendes iram tuam a generatione in generationem?

6 Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?

Deus tu conversus vivificabis nos: et plebs tua lætabitur in te.

7 Vil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

Ostende nobis Domine misericordiam tuam: et salutare tuum da nobis.

8 Herre! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.

Audiam quid loquatur in me Dominus Deus: quoniam loquetur pacem in plebem suam. Et super sanctos suos: et in eos, qui convertuntur ad cor.

9 Jeg vil høre, hvad Gud Herren tater; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.

Verumtamen prope timentes eum salutare ipsius: ut inhabitet gloria in terra nostra.

10 Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.

Misericordia, et veritas obviaverunt sibi: iustitia, et pax osculatæ sunt.

11 Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.

Veritas de terra orta est: et iustitia de cælo prospexit.

12 Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.

Etenim Dominus dabit benignitatem: et terra nostra dabit fructum suum.

13 Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde. Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!

Iustitia ante eum ambulabit: et ponet in via gressus suos.