Salme 85

1 Til Sangmesteren; af Koras Børn, en Psalme.

Katoeng kruek zaehoikung hanah. Korah caanawk ih Saam laa. Aw Angraeng, na prae thungah palung koi kaom hmuen to nam tuengsak; naeh ih Jakob acaengnawk to na hoih let.

2 Herre! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage.

Nangmah ih kaminawk sakpazaehaih to na tahmen moe, nihcae zaehaih to na khuk pae. (Selah)

3 Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Synd. (Sela)

Palung na phuihaihnawk to na takhoe boih; thacak palung na phuihaih to nang qoi taak.

4 Du har draget al din Harme tilbage, du har bortvendt din grumme Vrede.

Aw Sithaw, pahlongkung, kaicae hae angthasak let ah loe, kaicae khaeah palung na phuihaih to diipsak ah.

5 Hjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.

Kaicae nuiah palung na phui poe han vop maw? Na caanawk ih adung khoek to palungphuihaih na suek poe han vop maw?

6 Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?

Nangmah rang hoiah nangmah ih kaminawk mah anghoehaih hak o thai let hanah, kaicae hae nang talawk let mak ai boeh maw?

7 Vil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

Aw Angraeng, na palungnathaih kaicae khaeah amtuengsak ah loe, na pahlonghaih to na paek ah.

8 Herre! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.

Angraeng Sithaw mah thuih han ih lok to ka tahngaih han; anih loe angmah ih kaminawk hoi angmah ih kaciim kaminawk khaeah lok to thui tih; toe amthuhaih bangah amlaem o let hmah nasoe.

9 Jeg vil høre, hvad Gud Herren tater; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.

Tangtang ni kaicae prae ah lensawkhaih oh thai hanah, a pahlonghaih loe anih zithaih tawn kaminawk taengah oh.

10 Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.

Palungnathaih hoi loktang lok to angtongh hoi boeh; toenghaih hoi angdaehhaih loe maeto hoi maeto angmok hoi.

11 Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.

Loktang loe long thung hoiah tacawt tahang tih; toenghaih mah van hoiah khen tathuk tih.

12 Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.

Ue, Angraeng mah kahoih hmuen to paek ueloe, kaicae ih prae mah athaih to tacawtsak tih.

13 Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde. Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!

Toenghaih loe anih hmaa ah caeh ueloe, a caehhaih loklam to aicae ih loklam ah na sah pae tih.