Salme 84

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.

Til songmeisteren, etter Gittit; av Korahs born, ein salme. Kor elskelege dine bustader er, Herre, allhers drott!

2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!

Mi sjæl lengtar, ja naudstundar etter Herrens fyregardar; mitt hjarta og mitt kjøt ropar av fagnad til den livande Gud.

3 Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.

Sporven hev og funne seg eit hus, og svala eit reir der ho hev lagt sine ungar - dine altar, Herre, allhers drott, min konge og min Gud!

4 Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!

Sæle er dei som bur i ditt hus! dei skal alltid lova deg. (Sela)

5 Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. (Sela)

Sæl er den mann som hev sin styrke i deg, dei som hev hug til å fara dei jamne vegar.

6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.

Når dei fer gjenom tåredalen, gjer dei honom til ein kjeldevang, ja, tidlegt regn legg velsigning yver honom.

7 Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.

Dei gjeng frå kraft til kraft, dei stig fram for Gud på Sion.

8 De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.

Herre Gud, allhers drott, høyr mi bøn! Vend øyra til, Jakobs Gud! (Sela)

9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. (Sela)

Gud, vår skjold, sjå hit og skoda andlitet til honom du hev salva!

10 Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.

For ein dag i dine fyregardar er betre enn tusund andre; eg vil heller standa ved dørstokken i min Guds hus enn bu i tjeldi til gudløysa.

11 Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

For Gud Herren er sol og skjold, nåde og ære gjev Herren, han held ikkje undan noko godt frå deim som ferdast i uskyld.

12 Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.

Herre, allhers drott, sæl er den mann som set si lit til deg!