Salme 84
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
Psalmus, in finem, Pro torcularibus filiis Core. Quam dilecta tabernacula tua Domine virtutum:
2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
concupiscit, et deficit anima mea in atria Domini: Cor meum, et caro mea exultaverunt in Deum vivum.
3 Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
Etenim passer invenit sibi domum: et turtur nidum, ubi ponat pullos suos. Altaria tua Domine virtutum: rex meus, et Deus meus.
4 Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
Beati, qui habitant in domo tua Domine: in saecula saeculorum laudabunt te.
5 Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. (Sela)
Beatus vir, cuius est auxilium abs te: ascensiones in corde suo disposuit,
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.
in valle lacrymarum in loco, quem posuit.
7 Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.
Etenim benedictionem dabit legislator, ibunt de virtute in virtutem: videbitur Deus deorum in Sion.
8 De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.
Domine Deus virtutum exaudi orationem meam: auribus percipe Deus Iacob.
9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. (Sela)
Protector noster aspice Deus: et respice in faciem Christi tui.
10 Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.
Quia melior est dies una in atriis tuis super millia. Elegi abiectus esse in domo Dei mei: magis quam habitare in tabernaculis peccatorum.
11 Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.
Quia misericordiam, et veritatem diligit Deus: gratiam, et gloriam dabit Dominus.
12 Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.
Non privabit bonis eos, qui ambulant in innocentia: Domine virtutum, beatus homo, qui sperat in te.
