Salme 83

1 En Sang; en Psalme, af Asaf.

Ein song, ein salme av Asaf. Gud, teg ikkje! haldt deg ikkje still og roleg, Gud!

2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!

For sjå, dine fiendar bråkar, og dei som hatar deg, lyfter hovudet!

3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.

Mot ditt folk legg dei sløge råder, og dei samråder seg mot deim som du tek vare på.

4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.

Dei segjer: «Kom, lat oss rydja deim ut, so dei ikkje lenger er eit folk! og Israels namn skal ingen meir koma i hug!»

5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

For dei hev av hjarta samrådt seg, mot deg gjeng dei i pakt.

6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:

Edoms tjeld og ismaelitarne, Moab og hagarenarne,

7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,

Gebal og Ammon og Amalek, Filistarland med deim som bur i Tyrus.

8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.

Ogso Assur hev gjenge i lag med deim, han låner sin arm til Lots søner. (Sela)

9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)

Gjer med deim som med Midjan! som med Sisera, som med Jabin ved Kisons bekk!

10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,

Dei vart øydelagde ved En-Dor, dei vart til møk på marki.

11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.

Far med deim, deira fremste menner, som med Oreb og Ze’eb, og med alle deira hovdingar som med Zebah og Salmunna!

12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,

deim som segjer: «Lat oss hertaka Guds bustader!»

13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.

Min Gud, gjer deim som ein dustkvervel, som agner for vinden!

14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.

Lik ein eld som brenn ein skog, lik ein loge som set eld på fjell,

15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

soleis forfylgje du deim med din storm og skræme deim med ditt uver!

16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!

Fyll deira andlit med skam, at dei må søkja ditt namn, Herre!

17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!

Lat deim skjemmast og skræmast æveleg og alltid, lat dei verta skjemde og ganga til grunnar!

18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.

Og lat deim få vita, at einast du hev namnet Herre, den Høgste yver heile jordi!