Salme 83
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Canticum Psalmi Asaph. [Deus, quis similis erit tibi? ne taceas, neque compescaris, Deus:
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
quoniam ecce inimici tui sonuerunt, et qui oderunt te extulerunt caput.
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Super populum tuum malignaverunt consilium, et cogitaverunt adversus sanctos tuos.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
Dixerunt: Venite, et disperdamus eos de gente, et non memoretur nomen Israël ultra.
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Quoniam cogitaverunt unanimiter; simul adversum te testamentum disposuerunt:
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
tabernacula Idumæorum et Ismahelitæ, Moab et Agareni,
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Gebal, et Ammon, et Amalec; alienigenæ cum habitantibus Tyrum.
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
Etenim Assur venit cum illis: facti sunt in adjutorium filiis Lot.
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Fac illis sicut Madian et Sisaræ, sicut Jabin in torrente Cisson.
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Disperierunt in Endor; facti sunt ut stercus terræ.
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Pone principes eorum sicut Oreb, et Zeb, et Zebee, et Salmana: omnes principes eorum,
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
qui dixerunt: Hæreditate possideamus sanctuarium Dei.
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Deus meus, pone illos ut rotam, et sicut stipulam ante faciem venti.
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Sicut ignis qui comburit silvam, et sicut flamma comburens montes,
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
ita persequeris illos in tempestate tua, et in ira tua turbabis eos.
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Imple facies eorum ignominia, et quærent nomen tuum, Domine.
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Erubescant, et conturbentur in sæculum sæculi, et confundantur, et pereant.
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Et cognoscant quia nomen tibi Dominus: tu solus Altissimus in omni terra.]
