< Salme 83 >
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Ein Lied, ein Psalm Asaphs. Gott sei dir nicht stille, schweige nicht, raste nicht, o Gott!
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Denn siehe, Deine Feinde toben; und das Haupt erheben, die Dich hassen.
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Wider Dein Volk handeln sie insgeheim mit Arglist, und ratschlagen wider die, so Du verdeckst.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
Sie sagen: Kommt, wir schaffen sie weg, daß sie keine Völkerschaft mehr sind, und des Namens Israels nicht mehr gedacht werde.
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Denn sie ratschlagen miteinander im Herzen und schließen wider Dich einen Bund,
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
Die Zelte Edoms und die Ismaeliter, Moab und die Hagriter,
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Gebal und Ammon und Amalek, Philistäa mit denen, die in Tyrus wohnen;
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
Auch Assur hängt ihnen an, ein Arm sind sie den Söhnen Lots. (Selah)
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Tue ihnen, wie Midjan, wie dem Sisera, wie Jabin im Bachtal Kischon.
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Sie wurden in Endor vernichtet, wurden zum Dünger auf dem Boden.
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Mache ihre Edlen wie Oreb und wie Seeb, und wie Sebach und wie Zalmunna, alle ihre Gesalbten;
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
Sie, die da sagen: Lasset uns einnehmen für uns Gottes Wohnplätze.
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Mache sie, mein Gott, wie Wirbelstaub, wie Spreu vor dem Winde;
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Wie Feuer den Wald verbrennt, und wie die Flamme, die Berge entflammt,
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
So setze ihnen nach mit Deinem Wetter, und mit Deinem Sturmwind mache sie bestürzt.
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Fülle ihr Gesicht mit Unehre, und lasse sie, Jehovah, Deinen Namen suchen.
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Lasse sie beschämt und bestürzt werden fort und fort, und lasse sie erröten und vergehen.
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Und sie sollen erkennen, daß Du, Dein Name, Jehovah, allein der Allerhöchste bist auf der ganzen Erde.