Salme 83
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Ein Lied, ein Psalm Asaphs. O Gott, halte dich nicht zurück,
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Denn siehe, deine Feinde toben, und die dich hassen, tragen das Haupt hoch!
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Gegen dein Volk ersinnen sie einen Anschlag und beraten sich gegen deine Schutzbefohlnen;
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
sie sagen: »Kommt, wir wollen sie vertilgen als Volk: des Namens Israel soll man fürder nicht gedenken!«
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Ja, sie haben einmütigen Sinns sich beraten, ein Bündnis gegen dich geschlossen:
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
die Zelte Edoms und der Ismaeliter, Moab und die Hagriter,
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Gebal und Ammon und Amalek, das Philisterland samt den Bewohnern von Tyrus.
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
Auch Assur hat sich zu ihnen gesellt, es leiht den Nachkommen Lots seinen Arm. (SELA)
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Verfahre mit ihnen wie einst mit Midian, wie mit Sisera, wie mit Jabin am Bache Kison,
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
die bei Endor den Untergang fanden, mit ihren Leibern das Erdreich düngten!
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Mache sie, ihre Edlen, wie Oreb und Seeb, und wie Sebah und Zalmunna alle ihre Fürsten,
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
die gesprochen hatten: »Wir wollen für uns erobern die Fluren Gottes!«
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Mein Gott, mache sie gleich dem verwehten Laub, wie Spreu vor dem Winde!
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Wie Feuer, das den Wald verzehrt, wie Flammen, welche die Berge versengen:
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
so verfolge sie mit deinem Sturm und schrecke sie mit deiner Windsbraut!
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Laß Beschämung ihr Antlitz bedecken, auf daß sie nach deinem Namen fragen, o HERR!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Laß sie beschämt und erschreckt sein für immer, in Schande geraten und vergehn!
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Sie müssen erkennen, daß du, dessen Name »HERR« ist, du allein der Höchste bist über die ganze Erde.
