Salme 83
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Ein Lied. Ein Psalm Asafs.
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Elohim, schaue nicht ruhig zu, / Schweige doch nicht und raste nicht, Gott!
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Denn sieh, deine Feinde toben, / Und deine Hasser erheben das Haupt.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
Wider dein Volk ersinnen sie listigen Anschlag, / Beraten sich gegen die, die du bewahrst.
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
"Auf", sagen sie, "laßt uns als Volk sie vernichten, / Daß Israels Name für immer verschwinde!"
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
Denn einmütig haben sie sich beraten, / Wider dich einen Bund geschlossen:
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Edoms Zelte, die Ismaeliter, / Moab und die Hagriter,
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
Gebâl und Ammon und Amalek, / Die Philister samt denen zu Tyrus.
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Auch Assur hat sich zu ihnen gesellt, / Es leiht seinen Arm den Söhnen Lots. (Sela)
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Tu ihnen so wie Midian, / Wie Sisera, wie Jabin am Bache Kison!
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Sie wurden bei Endor vertilgt, / Wurden Dünger auf Ackerland.
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
Ihre Edlen mache wie Oreb und Seeb, / wie Sébach und Zalmúnna all ihre Fürsten,
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Weil sie gesprochen: "Wir wollen für uns / Einnehmen die Auen Gottes."
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Mein Gott, mache sie wie Laub, / Wie Stoppeln, die der Wind wegtreibt,
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
Wie Feuer, das einen Wald verbrennt, / Wie die Flamme, die Berge entzündet!
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Verfolge sie so mit deinem Sturm, / Und mit deiner Windsbraut schrecke sie!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Mach ihr Antlitz voll Schmach, / Damit sie nach deinem Namen fragen, o Jahwe!
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Sie sollen zuschanden werden, erschrecken für immer, / Erröten vor Scham und vergehen! Dann laß sie erkennen, daß du, des Name Jahwe heißt, / Allein der Höchste bist auf der ganzen Erde.
