Salme 83
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Cantique. — Psaume d'Asaph. Dieu, ne garde pas le silence! Ne reste pas sourd et inactif, ô Dieu fort!
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Car voici que tes ennemis s'agitent; Ceux qui te haïssent lèvent la tête.
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Ils trament contre ton peuple de perfides complots, Et ils se concertent contre ceux que tu protèges.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
«Venez, disent-ils, faisons-les disparaître Du nombre des nations, Et qu'on ne se souvienne plus du nom d'Israël!»
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Ils ont conspiré d'un commun accord; Ils forment une alliance contre toi:
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
Les tentes d'Édom et les Ismaélites, Moab et les Hagaréniens,
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Guébal, Ammon, les Amalécites, Les Philistins et les habitants de Tyr.
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
L'Assyrien se joint aussi à eux; Ils prêtent leurs bras aux enfants de Lot. (Pause)
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Traite-les comme tu traitas jadis les Madianites, Comme tu traitas Sisera et Jabin au torrent de Kison!
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Ils furent détruits à Endor, Et ils servirent de fumier à la terre.
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Rends-les, rends leurs chefs semblables à Oreb et Zéeb, Et tous leurs princes, à Zébach et à Tsalmuna.
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
Car tes ennemis disent: «Emparons-nous Des demeures où Dieu réside!»
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
mon Dieu, rends-les semblables au tourbillon, Au chaume emporté par le vent!
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Comme le feu dévore la forêt. Comme la flamme embrase les montagnes,
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
De même aussi, mets-les en fuite au souffle de ta tempête; Que ton ouragan les frappe d'épouvante!
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Couvre leur face d'ignominie. Et qu'ils recherchent ton nom, ô Éternel!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Qu'ils rougissent, qu'ils soient épouvantés à jamais; Qu'ils soient couverts de honte et qu'ils périssent,
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Et qu'ils sachent que toi seul, dont le nom est l'Éternel, Tu es le Souverain de toute la terre!
