< Salme 83 >
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
O Dieu, ne garde pas le silence! Ne sois pas sourd et ne reste pas dans le repos, ô Dieu!
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Car voici, tes ennemis s'agitent, et ceux qui te haïssent ont levé la tête.
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Ils font contre ton peuple d'astucieux complots, et se concertent contre ceux que tu protèges.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
Venez, disent-ils, faisons-les disparaître d'entre les nations, et qu'on ne parle plus du nom d'Israël.
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Car ils ont conspiré d'un même cœur, ils forment une alliance contre toi;
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
Les tentes d'Édom et les Ismaélites, Moab et les Hagaréniens;
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Guébal, Ammon et Amalek, les Philistins avec les habitants de Tyr.
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
Assur aussi se joint à eux; ils prêtent leur bras aux enfants de Lot. (Sélah)
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Fais-leur comme à Madian; comme à Sisera, comme à Jabin au torrent de Kisson;
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Qui furent détruits à Endor, et servirent de fumier à la terre.
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Rends-les, rends leurs princes semblables à Oreb et à Zéeb; et tous leurs rois à Zébach et à Tsalmuna.
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
Car ils disent: Emparons-nous des demeures de Dieu!
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Mon Dieu, rends-les semblables au tourbillon, au chaume emporté par le vent.
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Comme le feu dévore la forêt, comme la flamme embrase les montagnes,
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
Ainsi poursuis-les de ta tempête, épouvante-les par ton ouragan.
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Remplis leur face d'ignominie, et qu'ils cherchent ton nom, ô Éternel!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Qu'ils soient honteux, qu'ils soient épouvantés à jamais, qu'ils soient rendus confus et qu'ils périssent!
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Et qu'ils connaissent que toi seul, qui t'appelles l'Éternel, tu es le souverain de toute la terre.