< Salme 83 >
1 En Sang; en Psalme, af Asaf.
Cantique. Psaume d’Asaph. O Dieu, ne reste pas dans le silence! Ne te tais pas, et ne te repose pas, ô Dieu!
2 Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
Car voici, tes ennemis s’agitent, Ceux qui te haïssent lèvent la tête.
3 Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
Ils forment contre ton peuple des projets pleins de ruse, Et ils délibèrent contre ceux que tu protèges.
4 De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
Venez, disent-ils, exterminons-les du milieu des nations, Et qu’on ne se souvienne plus du nom d’Israël!
5 De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
Ils se concertent tous d’un même cœur, Ils font une alliance contre toi;
6 Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
Les tentes d’Édom et les Ismaélites, Moab et les Hagaréniens,
7 Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
Guebal, Ammon, Amalek, Les Philistins avec les habitants de Tyr;
8 Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
L’Assyrie aussi se joint à eux, Elle prête son bras aux enfants de Lot. (Pause)
9 Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
Traite-les comme Madian, Comme Sisera, comme Jabin au torrent de Kison!
10 Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
Ils ont été détruits à En-Dor, Ils sont devenus du fumier pour la terre.
11 hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
Traite leurs chefs comme Oreb et Zeeb, Et tous leurs princes comme Zébach et Tsalmunna!
12 Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
Car ils disent: Emparons-nous Des demeures de Dieu!
13 dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
Mon Dieu! Rends-les semblables au tourbillon, Au chaume qu’emporte le vent,
14 Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
Au feu qui brûle la forêt, A la flamme qui embrase les montagnes!
15 Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
Poursuis-les ainsi de ta tempête, Et fais-les trembler par ton ouragan!
16 saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
Couvre leur face d’ignominie, Afin qu’ils cherchent ton nom, ô Éternel!
17 Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
Qu’ils soient confus et épouvantés pour toujours, Qu’ils soient honteux et qu’ils périssent!
18 Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
Qu’ils sachent que toi seul, dont le nom est l’Éternel, Tu es le Très-Haut sur toute la terre!