Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Nkunga Asafi kuidi pfumu minyimbidi; kayimbidila mu ngitala yi basi Ngati. Yimbidilanu Nzambi mu khini; niandi zingolo zieto! Yamikinanu kuidi Nzambi yi Yakobi!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Tonanu miziki, sikanu zindungu; Bulanu minningu mu Ngitala ayi lu Lila.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Sikanu phoka yi dimemi va ntotukila ngondi yi mona; ayi Ngondi bu yidi yiduka ayi mu lumbu ki nyengo eto!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Yayi yidi nzengolo mu diambu di Iseli, ayi tsikudukusu yi Nzambi yi Yakobi,
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Wukindisa yawu banga nsiku mu diambu di Zozefi mu thangu kanuanisa tsi yi Ezipite… Kuna tuwa mbembo yoyi tusia sudika ko.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
Tubidi: “Ndibotudi mfuna wubedi va mavangiti mawu. Ayi babotudi pani kibedi mu mioko miandi.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Mu ziphasi ziaku, ngeyo wutela ayi ndikula ndivana mvutu ku tsi dumu ki matuti nditota ku minlangu mi Meliba.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Wanu beno batu bama, ayi ndiela kululubula: enati beno luzola ku ndimba, a Iseli.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Kulendi ba kadi nzambi yi nzenza ko va khatitsikꞌaku. Kulendi buongimina nzambi yi nzenza ko!
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Minu ndidi Yave, Nzambi, yoyi yilutotula mu tsi Ezipite; zibula bumboti munu aku ayi ndiela ku wuwesa.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Vayi batu bama basia zola ku ndimba ko; Iseli kasia kuthumukina ko.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Buna ndiba yekula mu mintima miawu mingolo; mu landakana zikhanu ziawu veka.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Enati batu bama bandima kuama, enati Iseli wuzola landakana zinzila ziama!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
Nganu mu nsualu ndieka tumbu kuba yekudila bambeni ziawu ayi balula koko kuama kuidi bobo beti kuba lenda.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Bobo beti lenda Yave balenda kukikulula va ntualꞌandi ayi nganu thumbudulu awu yela zingilanga mu zithangu zioso;
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.
Vayi nganu ngeyo wudikulu mu ble yilutidi kitoko, mu niosi yintotukila mu ditadi, ndiela kuyukutisila.”
