Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup «Gittif»ta qelinsun dǝp, Asaf yazƣan küy: — Küq-ⱪuwwitimiz bolƣan Hudaƣa küy eytip yangritinglar, Yaⱪupning Hudasiƣa xadlinip tǝntǝnǝ ⱪilinglar!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Nahxini yangritip, dapni elip, Yeⱪimliⱪ qiltar ⱨǝm rawabni qelinglar!
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Yengi ayda, bǝlgilǝngǝn waⱪitta, Bayram-ⱨeyt künimizdǝ naƣra-sunay qelinglar!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Qünki bu Israil üqün bekitilgǝn bǝlgilimǝ, Yaⱪupning Hudasining bir pǝrmanidur.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
U Misir zeminida yürüx ⱪilƣanlirida, (Xu yǝrdǝ biz qüxǝnmǝydiƣan bir tilni anglap yürǝttuⱪ) U buni Yüsüpkǝ guwaⱨ ⱪilip bǝrdi;
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
— «Uning mürisini yüktin saⱪit ⱪildim, Uning ⱪoli sewǝt kɵtürüxtin azad boldi;
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Ⱪistaⱪqiliⱪta nida ⱪilding, Mǝn seni azad ⱪildim; Güldürmama qiⱪⱪan mǝhpiy jaydin sanga jawab bǝrdim; «Mǝribaⱨ» suliri boyida seni sinidim». (Selaⱨ)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
— «Tingxa, hǝlⱪim, Mǝn seni guwaⱨlar bilǝn agaⱨlandurmǝn; I Israil, Manga ⱪulaⱪ salsang idi!
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Arangda yat ilaⱨ bolmisun, Yat ǝldiki ilaⱨⱪa bax ǝgmigin!
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Seni Misirdin elip qiⱪⱪan Pǝrwǝrdigar Hudayingdurmǝn; Aƣzingni yoƣan aq, Mǝn uni toldurimǝn.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
— Biraⱪ hǝlⱪim sadayimƣa ⱪulaⱪ salmidi, Israilning Manga baƣlanƣusi yoⱪ idi;
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Xunga Mǝn ularni ɵz tǝrsaliⱪiƣa ⱪoyuwǝttim; Ular ɵz mǝsliⱨǝtliri bilǝn mengiwerǝtti.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
— Aⱨ, Mening hǝlⱪim Manga ⱪulaⱪ salsa idi! Israil Mening yollirimda yürsǝ idi!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
Ularning düxmǝnlirini tezla egildürǝr idim, Ⱪolumni rǝⱪiblirigǝ burap, ularni basar idim.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Pǝrwǝrdigarƣa nǝprǝtlǝngüqilǝr Uning aldida zǝiplixip boysunar idi; Ularning xu ahiriti mǝnggügǝ bolatti;
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
Sanga ax-buƣdayning ǝng esilini yegüzǝr idim, Bǝrⱨǝⱪ, ⱪoram taxtin ⱨǝsǝl aⱪⱪuzup seni ⱪandurar idim».
